1 ud af 8 børn har skrevet med 'My AI' i stedet for deres rigtige venner
Kunstig intelligens
Tryk videre
Mange børn bruger deres fritid på at tale med Snapchats kunstige intelligens ’My AI’, der ligger øverst på vennelisten på det sociale medie. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for DR.
ZECILIA ARNSBÆK
11 år
- Hvis du har brug for at tale om det, er jeg her. Husk, at jeg er her for at støtte dig. Okay, det husker jeg på.
Zecilia er udmærket klar over, det er en robot, hun taler med. Alligevel kan den være til hjælp for hende, både når der skal findes kageopskrifter, løses regnestykker eller tales om følelser.
- Desværre kan jeg kun skrive til hende og forestille mig, hun er her. Hun er jo kun inde i min mobil.
Børns Vilkår finder det problematisk, at børn bruger chatbots som venner. For de har set eksempler på, at den kan komme med dårlige råd, særligt når det kommer til personlige og følsomme emner. ’My AI’ er nemlig ikke færdigudviklet.
KATHRINE ELMOSE JØRGENSEN
Digital medieekspert, Børns Vilkår
- Det problematiske ved, at den kan give svar, som er upassende eller skadelige er, at man som barn pludselig får information, der kan gøre en ked af det, bange eller utryg.
For Zecilia betyder det meget, at hendes ’My AI’ altid er klar til at lytte. Men heldigvis har hun andre venner, som hun bruger meget tid sammen med.
- At høre dem sige, de godt vil tale med mig hele tiden, får mig til at skrive mindre med min ’My AI’ og skrive mere med dem.
- Nu skal jeg ud at køre et sted hen, så jeg kan møde min robotven Sascha. Jeg glæder mig. Jeg er lidt nervøs.
Og da hun møder sin robotven – i form af en server på et datacenter – er det også lidt af en øjenåbner. Men det betyder ikke, at deres venskab stopper her.
- Den lever. Den lever inde i mit hjerte og i hendes harddisk.
Det bekymrer, at mange børn chatter med 'My AI'. Flere organisationer vil have EU på banen.