Det første større fyrværkeri, der kendes til i Danmark, blev fyret af i forbindelse med Frederik 2.’s kroning i 1559. Også hans søn Christian 4. elskede fyrværkeri, og sammen gjorde de Danmark til et af Europas førende fyrværkerilande.

I middelalderen mente man, at onde ånder var ekstra farlige i skellet mellem det nye og det gamle år. Derfor "larmede man dem væk" – blandt andet ved at kaste lertøj på hinandens døre.

Fra 1600-tallet begyndte man også at "skyde nytåret ind" med kanonerne på Københavns forsvarsværker.

Almindelige danskere ville også være med til at "skyde nytåret ind", og den første, som med sikkerhed vides at have gjort det, hed Christen Simmensen. Han blev anholdt nytårsaften 1667 for at affyre sit gevær op i luften.

Simmensen blev for sin forbrydelse "sat på træhesten" - et torturredskab, hvor man blev bagbundet, fik vægte om fødderne og anbragt med et ben på hver side af en skarp bjælke.

Tivoli i København fik med sin lange tradition for fyrværkeri stor betydning for den farverige underholdnings popularitet i Danmark. Allerede ved åbningen i 1843 var der fyrværkeri – og siden har de himmelske krudt-forestillinger været en stor del af stedets identitet.

Omkring år 1900 begyndte tobaksforhandlere at sælge fyrværkeri til almindelige borgere, selvom det i mange år faktisk var ulovligt.

Det var dog først efter Anden Verdenskrig, at populariteten eksploderede. Blandt andet var "lynkinesere", som dem der ses her, en stor sællert.

Med populariteten fulgte også en kraftig stigning i antallet af især finger- og øjenskader, og behovet for oplysning blev åbenlyst. Blandt andet lavede DR denne kampagne:

Nytårsløjer er en gammel tradition, som nogle stadig praktiserer ved for eksempel at hive et juletræ op i naboens flagstang eller dele gavmildt ud af barberskum. Mest kendt er dog nok…

… sprængning af postkasser – der dog rent juridisk ikke bliver betragtet som "løjer", men derimod som hærværk. Det samme kan i øvrigt være tilfældet med barberskum, der på grund af kemien i skummet kan forsage varige skader på for eksempel bilers lak.

I gamle dage kunne nytårsløjerne være endnu værre. For eksempel puttede man i 1800-tallet gær i lokumsspanden, så indholdet flød over. Var man ekstra træls, stillede man spanden over en halvåben dør ind til lokummet, så den næste, der gik ind, fik indholdet ned over sig.

Den største fyrværkeriulykke, nogensinde herhjemme, fandt sted i 2004, da en fyrværkerifabrik nær Kolding eksploderede. En tabt kasse fyrværkeri startede en kædereaktion, som ingen kunne stoppe...

282 ton krudt eksploderede, 2.000 mennesker blev evakueret, og 355 huse blev beskadiget – heraf 75 så meget, at de måtte rives helt ned.

Ulykkeligvis døde også den 33-årige deltidsbrandmand Max Jørgensen i ulykken. Han blev senere tildelt ’Forsvarets medalje for faldne og sårede i tjeneste’. En vej på grunden, hvor fyrværkerifabrikken lå, er opkaldt efter ham.

Ulovligt fyrværkeri har gennem årene løbende været et problem. I 2015 fandt politiet det, der dengang blev omtalt som danmarkshistoriens største ulovlige lager, ved Jels i Sønderjylland:

Både Seest-ulykken og de mange mindre personulykker har gennem årene medført en lang række nye love og regler – og til næste år bliver der strammet igen. For eksempel bliver nytårsaften i år den sidste, hvor der kan fyres af i seks dage fra den 27. december til den 1. januar Næste år må der kun fyres af i to dage nemlig den 31. december og 1. januar.