Lørdag den 7. oktober 2023 blussede konflikten mellem Israel og Hamas op, da den militante palæstinensiske gruppe Hamas udførte et historisk stort terrorangreb fra Gazastriben og ind i Israel. Israelerne har efterfølgende erklæret krig og svaret igen med flere missilangreb. Men hvorfor angriber de hinanden?

Her er 10 ting, du skal vide om konflikten.

I de seneste måneder har der været skruet op for spændingerne mellem Israel og Hamas. Men, når israelerne og palæstinenserne angriber hinanden, skyldes det den årtier lange konflikt om, hvem der har ret til landet. Faktisk er konflikten en af verdens ældste.

Kort fortalt handler konflikten om, hvem der har retten til det område, som israelerne og palæstinenserne slås om. Ingen af de to parter kan blive enige om en såkaldt tostatsløsning til at dele landet mellem sig på en fredelig måde.

Konflikten har tråde langt tilbage i historien, men den 14. maj 1948 udråbte jøderne deres egen stat, Israel, i det område, der indtil da hed Palæstina. Det fik nabolandene Egypten, Jordan, Syrien, Libanon og Irak til at angribe Israel. Det endte med, at Israel vandt.

Inden Israel blev udråbt, og inden krigen havde FN i 1947 egentlig lavet en plan til en tostatsløsning, der ville give palæstinenserne 44 procent af området, mens jøderne ville få 55 procent.

Palæstinenserne, der på det tidspunkt udgjorde 70 procent af befolkningen, afviste planen. Men fordi Israel vandt krigen, endte det alligevel med, at landet blev inddelt i to dele, nogenlunde som FN havde foreslået. I 1949 blev Israel officielt medlem af FN.

Der blev ikke etableret en selvstændig arabisk stat på territoriet efter krigen, og flere end 700.000 palæstinensere blev som følge af krigen gjort til flygtninge.

Der er en grund til, at jøderne kiggede mod netop det område. For jødedommen har haft rødder der siden omkring 1000 år før Kristus. Samtidig findes mange hellige steder i området - for jøder, muslimer og andre trosretninger.

Tilknytningen blev forstærket, da den ideologiske bevægelse zionisme blev oprettet i 1800-tallet, hvilket fik europæiske jøder til at flytte til området. Samtidig opstod ønsket om at oprette en jødisk stat i området, som briterne kaldte Palæstina, mens det var under deres kontrol fra omkring 1918-1948. Under Anden Verdenskrig flygtede endnu flere jøder dertil, hvilket i sidste ende ledte til FN’s delingsplan i 1947.

I 1967 startede den såkaldte seksdageskrig, hvor israelske tropper tog kontrollen over Gazastriben og Vestbredden, der dengang var kontrolleret af henholdsvis Egypten og Jordan. Det førte til den israelske besættelse og kontrol af områderne, som stadig eksisterer i dag – og som er med til at holde liv i konflikten.

I 1960’erne blev Den Palæstinensiske Befrielsesfront (PLO) desuden oprettet. Formålet var at afvikle Israel og oprette sin egen stat; Palæstina. Det var med til at øge konflikten.

Siden dengang har der været flere forsøg på fredsforhandlinger mellem israelerne og palæstinenserne, men ingen, som har haft den store succes. Og særligt en ting er i dag med til at intensivere konflikten: Bosættelserne.

For i slutningen af 60’erne begyndte israelere at bosætte sig i de palæstinensiske områder Vestbredden og Gazastriben. Bosættelserne tvang palæstinensere til at flytte fra deres hjem. Ifølge kritikere er bosættelserne med til at holde liv i konflikten, fordi det gør en tostatsløsning stort set umulig.

FN’s Sikkerhedsråd fordømte bosættelserne i 1979 og kaldte dem ulovlige og for en trussel mod freden i Mellemøsten. Den israelske regering støttede med tiden op om bosættelserne. I 2005 forlod Israel Gazastriben, mens de mange bosættelser på Vestbredden stadig eksisterer.

I Israel er det den siddende regering, der vælger, hvordan hæren og sikkerhedsstyrker skal agere og reagere i konflikten. På den anden side står palæstinenserne. Tidligere har det været PLO og den socialistiske organisation Fatah, der har stået i spidsen af den palæstinensiske kamp mod Israels besættelse.

Men i dag har den militante islamistiske bevægelse Hamas, overtaget kampen mod Israel. Hamas anses for at være en terrororganisation af USA og EU. I 2006 vandt Hamas over Fatah ved valget og overtog dermed magten i Gazastriben. Fatah har fortsat kontrol over Vestbredden, men Hamas opererer også der.

Der sker ofte sammenstød mellem israelere og palæstinensere. Sammenstødene kan være alt fra civile, der angriber hinanden, til større planlagte aktioner. Begge sider har såret og dræbt modstandere og samtidig selv tabt utrolig mange liv gennem årene. Dog med en klar overvægt af palæstinensiske sårede og dræbte de sidste mange år.

Hamas blev grundlagt med et ønske om at udslette Israel og har altid støttet at bruge vold i forsøget på at befri det, de ser som palæstinensiske territorier. Det har blandt andet vist sig i talrige terrorangreb i Israel mod civile og raketangreb mod både militære og civile mål.

Hamas anser sine angreb som svar på blandt andet den blokade, som Israel har udsat Gaza for siden 2007. En blokade som flere internationale organisationer ser som kollektiv afstraffelse af indbyggerne i Gaza. Israel kritiseres desuden jævnligt for, at deres angreb mod militære Hamas-mål i Gaza ofte fører til store civile tab.

Angrebet den 7. oktober var ikke det første af sin slags. Igennem årene har der været flere missilangreb, hvor enten Israel eller Hamas har sendt missiler afsted. Angrebet er dog blevet kaldt for det største nogensinde fra palæstinensisk side.

Angrebet den 7. oktober skilte sig ud, fordi Hamas brød gennem grænsehegnet og i hidtil uset omfang dræbte civile israelere og tog dem til fange. Israel siger, at mere end 1.400 blev dræbt i angrebet - de fleste civile og omkring 300 var soldater. Der blev også taget mere end 200 gidsler, som blev ført ind i Gaza.

Det er forskelligt, hvordan verdens lande ser på konflikten. Israel er anerkendt som selvstændig stat af FN. Det er imidlertid kun 137 ud af 193 FN-lande, der anerkender Palæstina som selvstændig stat – Danmark er ikke en af dem. Flere verdensledere har desuden været ude at fordømme Hamas' angreb i weekenden.