Om få uger bliver Andreas Mogensen trykket godt og grundigt tilbage i sædet, når han med flere tusinde kilometer i timen skydes afsted mod Den internationale rumstation.

På rumstationen skal han blandt andet teste en lang række opfindelser, hvoraf flere har til formål at optimere netop rejser og ophold i rummet.

Men ifølge rumforsker John Leif Jørgensen vil de opfindelser, som Andreas Mogensen får mellem hænderne, også kunne bruges til ting, som bogstaveligt talt er mere ’nede på jorden’.

Rumteknologi ender på den ene eller anden måde altså meget ofte mellem hænderne på os almindelige forbrugere.

Her er fem eksempler:

Under Apollo-programmet udviklede NASA i samarbejde med værktøjsfirmaet Black & Decker en trådløs boremaskine, som astronauterne bl.a. kunne bruge til at bore i sten og klipper på Månen.

Der gik nogle årtier, før batteri-værktøj for alvor slog bredt igennem, men i dag dominerer det markedet totalt.

Rystelserne i en rumraket er meget markante, og NASA måtte gøre noget for at reducere risikoen for skade på astronauterne. På den måde blev det, vi i dag kender som ’Memory foam’, opfundet.

Skumpuderne kendes i dag bedst fra madrasser, hjelme og sko.

For at beskytte rumfærgerne blev der udviklet en helt særlig type kakler, som var meget stærke og modstandsdygtige over for varme.

En version af det samme materiale blev senere brugt til at lave mere diskrete tandbøjler, som før i tiden var meget store og ikke særligt rare at have i munden.

NASA videreudviklede en særlig beskyttende belægningsfilm, som blandt andet kunne forhindre forstyrrende ridser i astronauternes hjelme.

Teknologien blev senere brugt til at mindske det samme problem på almindelige brilleglas.

NASA havde ved de første bemandende rumrejser brug for, at maden på de lange rumrejser ikke blev dårlig. Derfor blev frysetørringsteknologien videreudviklet markant.

Siden er teknologien brugt til en lang række hverdagsprodukter som for eksempel instantkaffe.

Og det er med god grund, at så mange nede-på-jorden-opfindelser er blevet hjulpet godt på vej af innovation i forbindelse med rumfart, fortæller John Leif Jørgensen.

John Leif Jørgensen står selv i spidsen for én af opfindelserne, som Andreas Mogensen skal teste i rummet.

Der er tale om en helt ny type metal-3D-printer, som skal kunne fungere i vægtløs tilstand. Potentielt vil den kunne bruges til at printe reservedele af høj kvalitet i rummet.

Sådan en opfindelse vil kunne gøre rumfart markant billigere.

Ikke mindst hvis det også lykkes at skaffe råmaterialet til printeren ved at genbruge noget af det meget rumskrot, som i forvejen er i kredsløb om Jorden.

Men selvom 3D-printeren, som kan ses i aktion her, er udviklet specifikt til rumfart, er det også meningen, at teknologien på længere sigt skal kunne anvendes til andre formål.

Fordi 3D-printningen af metalobjekterne foregår i vægtløs tilstand, vil en række ulemper, som tyngdekraften giver, blive elimineret.

Det vil teoretisk betyde, at man vil kunne fremstille stærkere og mere stabile ting i metal, end man kan på Jorden.

Det er blandt andet dét, som Andreas Mogensen nu skal teste i praksis ved at printe små metaldimser, som ligner dem, John Leif står med her.

Lykkes dette, vil anvendelsesmulighederne være næsten uendelige.

Så hvem ved? Måske din cykel engang i fremtiden vil være både stærkere og lettere takket være den rumforskning, som bliver lavet lige nu.