Tryk videre

Hvis Alternativets spidskandidat, juristen Jan Kristoffersen, formår at få en plads i Europa-Parlamentet, vil det være partiets første nogensinde. Nummer to på listen er Karoline Lindgaard, som til daglig studerer statskundskab. Partiets tredje kandidat er jurist og tidligere leder af ‘Danmark for alle’ Petar Socevic.
CHRISTINE CORDSEN
DR's politiske korrespondent
Alternativet har næppe de store chancer for at blive valgt ind i parlamentet, og det ved partiet godt. Alternativet kan først og fremmest håbe på, at valgkampen kan give noget synlighed og dermed minde folk om, at det noget usynlige parti faktisk stadig findes.
Kilde: Alternativet Foto: Colourbox
Grønt landbrug
Alternativet ønsker en ny landbrugsstøtte, da den nuværende støtte ifølge partiet hverken er godt for bønder, borgere, dyr eller kloden. Partiet vil stoppe med støtte til store industrielle landbrug og i stedet give støtte til nye og grønne landbrug.
Og så bør landbruget omfattes af et CO2-kvotesystem.
Kilde: Alternativet Foto: Colourbox
Mere vild natur
Står det til Alternativet, skal naturen vækste, og derfor er det afgørende, at EU's ambitioner om mere vild natur - både til vands og til lands - bliver til virkelighed. Det er lige så vigtigt, at den naturgenopretningspakke, som ifølge partiet står stille nu, også kommer til at leve.
Dyrene ud af burene
Alternativet ønsker 'reel dyrevelfærd' med rettigheder til dyrene. Ifølge partiet er EU’s arbejde med en ny dyrevelfærdslov gået i stå. Partiet mener, at arbejdet skal i gang igen, så dyrene, der står indelukket og fastspændt, får græs under fødderne.
Kilde: Alternativet Foto: Colourbox
Kilde: Alternativet
Mere EU end i dag
Alternativet mener, at EU skal bestemme mere – og at det er nødvendigt, at EU-landene bliver enige om reformer – for at kunne skabe et stabilt klima, et sundt miljø og en natur i vækst.


I Europa-Parlamentet sidder de danske politikere i grupper sammen med de europæiske politikere, som de er mest enige med. Grupperne minder på sin vis om partierne i Folketinget.

Alternativt vil være en del af gruppen De Grønne (EFA), som først og fremmest består af grønne venstre-fløjspolitikere, der har klima og miljø på dagsordenen. Men gruppen har også medlemmer fra blandt andet Corsica, som ønsker regional selvstændighed.
Story af: Carolline Vendelboe Sørensen (cven@dr.dk)
Grafik: Lise Grønvald Nielsen
Hvad er Enhedslistens forhold til EU egentlig i dag? Og hvad vil Moderaterne prioritere højest?

Bliv klogere på partierne her