I Europa-Parlamentet sidder de danske politikere i grupper sammen med de europæiske politikere, som de er mest enige med. Grupperne minder på sin vis om partierne i Folketinget.
RV sidder i den pro-europæiske gruppe Renew Europe, som består af socialliberale og liberale politikere. Renew er i dag den tredje største gruppe, og sammen med konservative EPP og social-demokratiske S&D har den siddet tungt på magten, når det kommer til fx økonomi og transport.