5 valgløfter
Trump vil indfri straks. Hvor realistisk er det?
Præsidentindsættelse
Foto: Mark Ralston/Ritzau Scanpix
Tryk videre
- Det vil også ske på dag ét. Skulle jeg gøre det på dag ét, to eller tre? Hvad med dag ét, ikke?
DONALD TRUMP
USA's kommende præsident
Phoenix, 22/12/2024
Foto: Jon Elswick/Ritzau Scanpix
I morgen indsættes Donald Trump som USA's præsident og han går en travl tid i møde. Under valgkampen har han givet en del løfter - og mange af dem har han lovet at opfylde på "day one".

DR’s USA-korrespondent gennemgår her fem af præsidentens valgløfter og vurderer, hvor hurtigt Trump kan føre dem ud i livet.
Foto: Jose Cabezas/Ritzau Scanpix
#1
Lukke grænsen til Mexico og deportere illegale indvandrere
Trump lover at lave den største hjemsendelse af illegale indvandrere i amerikansk historie.
- Her vil vi se handling på dag ét. Han vil løbe ind i udfordringer med løftet om massive deportationer af illegale indvandrere. Juridiske udfordringer, retssager, logistiske udfordringer.
JAKOB KROGH
USA-korrespondent
Foto: Go Nakamura/Ritzau Scanpix
Trump vil ifølge Jakob Krogh møde modstand fra indvandrernes oprindelseslande og fra nogle stater, som ikke vil hjælpe Trump med at finde de illegale indvandrere, så han kan deportere dem.

Men når det gælder grænsemuren og ny illegal indvandring, vil han kunne iværksætte flere tiltag.
- Han kan fortsætte opførelsen af grænsemuren, han kan stoppe Bidens system, hvor et vist antal migranter lovligt kan krydse grænsen hver dag – og det vil han nok gøre ret hurtigt.
JAKOB KROGH
USA-korrespondent
Foto: Rick Bowmer/Ritzau Scanpix
#2
Skære i midler til skoler, der underviser i transkønnethed
Trump har igen og igen lovet, at han på dag ét vil fratage skoler deres offentlige tilskud, hvis de underviser i spørgsmål om strukturel racisme eller "transkønnet sindssyge".
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
- Her kan Trump også handle ret hurtigt. Det vil være et symbolsk kødben til de mange kernevælgere, som mener, at ligestillingskampen og hensynet til minoriteter er gået for vidt.
JAKOB KROGH
USA-korrespondent
- Men det er ikke sikkert, at de første handlinger er på skoleområdet. Det kan være, at han begrænser transkønnedes rettigheder i militæret.
JAKOB KROGH
USA-korrespondent
Kilde: CNN
Foto: Ritzau Scanpix
#3
Afslutte krigen i Ukraine
Trump har ikke uddybet hvordan, men han vil stoppe krigen i Ukraine. Under valgkampen sagde han, at det ville tage ham 24 timer.
- Nu siger han seks måneder. Men problemet for Trump er, at Ukraines og Ruslands idé om en fredsaftales indhold er milevidt fra hinanden.
JAKOB KROGH
USA-korrespondent
Foto: Ritzau Scanpix
Trump er modstander af de store amerikanske donationer til Ukraine.

Hvis han helt stopper støtten til Ukraine, kan det få betydning for krigens udfald...
- Det kan ende med at tvinge Zelensky til forhandlingsbordet. Skulle Trump lykkes med at etablere den her fredsaftale, kan den ende med at se markant anderledes ud end Ukraine og mange lande i Europa ønsker.
JAKOB KROGH
USA-korrespondent
Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
#4
Skære ned på klimatiltag
Den foregående præsident Joe Biden har indført flere grønne tiltag og regler, som Trump lover at rulle tilbage på dag ét.
- Det kan Trump ret nemt indfri. Han vil nok udstede præsidentielle dekreter på det her område ret hurtigt.
JAKOB KROGH
USA-korrespondent
Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
For eksempel kunne han trække USA ud af den globale Paris-aftale, som skal forhindre, at gennemsnitstemperaturen stiger mere end halvanden grad, eller…
- Det kunne være at gøre det lettere at få nye tilladelser til boring efter olie og gas. Han taler også om at fjerne regler, der skal forbedre luftkvaliteten, som han mener er en hindring for erhvervslivet.
JAKOB KROGH
USA-korrespondent
Kilde: AP
Foto: Jeenah Moon/Reuters/Ritzau Scanpix
#5
Takle inflationen
I valgkampens begyndelse lovede Trump, at med ham som præsident ville inflationen i amerikansk økonomi med det samme "forsvinde fuldstændig".
- Under valgkampen var Trump skråsikker. Han ville få styr på inflationen, selvom der allerede var ved at komme styr på den, og han ville lynhurtigt få de her høje priser på dagligvarer ned.
JAKOB KROGH
USA-korrespondent
Kilde: AP
Foto: Justin Sullivan/Ritzau Scanpix
Da inflationen var på sit højeste under Bidens præsidentperiode, nåede den op på ni procent. I dag overtager Trump en økonomi med en inflation på under tre procent.

Og hans løfte har ændret sig, siger Jakob Krogh.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
- Trump taler om, hvor svært det er at få bragt prisen ned på varer, der allerede er steget i pris. Det er klassisk Trump først at komme med et populært løfte og så nedtone det, så det passer med virkeligheden.
JAKOB KROGH
USA-korrespondent
Hvad kommer de her valgløfter til at betyde for vores del af verden? Se korrespondenternes bud
Foto: Kevin Dietsch/Ritzau Scanpix
Story af: Rebecca Christie (revo@dr.dk)