6 ting,
du skal vide om
Dansk Folkeparti
Messerschmidt er nyvalgt formand. Men Kjærsgaard og DF hænger uløseligt sammen, og hun får en central plads i valgkampen. Kofod har bakket trofast op, mens andre har forladt partiet i protest, og nu står han til at få en nøglerolle.
Foto: DR - Thomas Borberg, Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
CHRISTINE CORDSEN
DR's politiske korrespondent
- For Dansk Folkeparti er valget en overlevelseskamp. Det helt afgørende er, at partiet ikke ryger ud af Folketinget. Vælgerkrisen er dyb og har varet så længe, at det ikke er den store skuffelse, at partiet vil få et dårligt valg. Bare man altså ikke ryger under spærregrænsen.
Konsekvente hjemsendelser
Dansk Folkeparti vil gøre op med internationale konventioner, som partiet mener, forhindrer udvisning af kriminelle. Hjemsendelsespolitikken skal være konsekvent, så 'utilpassede fremmede' sendes hjem.

Kilde: Dansk Folkeparti Foto: Erich Jacobi
Ny ældrelov
En ny ældrelov skal stille garantier til de ældre, der har behov for hjælp. Dansk Folkeparti vil sætte ældrechecken op. Sundhedssystemet, handicapområdet og psykiatrien skal også have et løft.

Kilde: Dansk Folkeparti
Sænk moms og afgifter
Dansk Folkeparti vil sænke fødevare-momsen, benzin-, varme-, og elafgifterne. Ældrechecken skal også gøres skattefri i de her år, hvor priserne stiger.

Kilde: Dansk Folkeparti
Efter valget i 2015 – der blev Dansk Folkepartis bedste nogensinde – er det gået ned af bakke. Den nyeste Epinion-måling spår, at partiet ved det kommende valg vil miste 12 af sine mandater og dermed placere sig tæt ved spærregrænsen.
Kilde: Epinions nyeste meningsmåling udført den 27. oktober 2022
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er endnu ikke klar til at udpege, hvem han foretrækker af de to blå statsministerkandidater. Han har dog udtalt, at han glæder sig over, at Søren Pape Poulsen har meldt sig på banen som kandidat til posten. Messerschmidt har oplistet fem krav, som er afgørende for, hvem han vil pege på.
Hvad er der på spil for Venstre? Og hvor står Alternativet i målingerne?