6 ting,
du skal vide om
Enhedslisten
Siden sidste valg er Villadsen kommet til som ny frontfigur. Dragsted anses for at være partiets chefideolog, og stiller op efter tre år ude. Eks-SF'eren Pertou Mach er ny spidskandidat.
Foto: DR - Philip Davali, Henning Bagger/Ritzau Scanpix
CHRISTINE CORDSEN
DR's politiske korrespondent
- Enhedslisten skal kæmpe hårdt for at bevare de mandater, de har. Det kan også blive en udfordring at forsvare, at man støtter Mette Frederiksen som statsminister, når der er tale om, at hun skal i regering med blå partier og Radikale, som Enhedslisten har det svært med.
Ligeløn og inflationshjælp
Enhedslisten vil bruge en milliard-pulje på at skabe bedre lønforhold for velfærdsarbejdere. Virksomheder, der tjener på den høje inflation, skal beskattes - og almindelige familier skal have hjælp til at klare hverdagen.

Kilde: Enhedslisten
Grøn, retfærdig fremtid
Danmark skal holde sine klimaløfter og handle hurtigere, mener Enhedslisten. Blandt andet skal der foretages en grøn omstilling af det danske landbrug.

Kilde: Enhedslisten
Blødere udlændingepolitik
Enhedslisten arbejder for at stoppe hjemsendelserne til Afghanistan og Syrien. Danmark skal tage flere kvoteflygtninge og hente de sidste danske børn hjem fra lejrene i Syrien.

Kilde: Enhedslisten
Enhedslisten har siden valget i 2011 ligget stabilt, når det kommer til antallet mandater. Men det er måske slut nu, for den nyeste meningsmåling peger på, at partiet mister to mandater.
Kilde: Epinions nyeste meningsmåling udført den 27. oktober 2022
Enhedslisten vil pege på Mette Frederiksen som statsminister efter valget. Politisk ordfører Mai Villadsen siger dog, at det er under forudsætning af, at Mette Frederiksen laver politik, som Enhedslisten kan bakke op om. Enhedslisten støtter ikke en regering, hvor Venstre og Konservative indgår.
Hvad er der på spil for Venstre? Og hvor står Alternativet i målingerne?