6 ting,
du skal vide om
Frie Grønne
Siddique markerer sig mest på den anti-racistiske dagsorden, mens Grünfeld skal tegne den grønne profil. Zimmer har i forvejen tre års erfaring fra Folketinget. Alle tre har en fortid i Alternativet, men brød ud.
Foto: DR - Mads Claus Rasmussen, Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
CHRISTINE CORDSEN
DR's politiske korrespondent
- For Frie Grønne er der kun én ting, der tæller: At komme over spærregrænsen. Hvis partiet mister sin plads i Folketinget, så er det tvivlsomt, om partiet kan overleve.
Antiracisme og anti-had
Diskrimination og racisme skal bekæmpes, mener Frie Grønne. Det gælder blandt andet i ghetto-lovgivning, politiets forskels-behandling, og fremstilling af muslimske flygtninge som 'nassere'.

Kilde: Frie Grønne
Færre biler, mindre kød
I følge Frie Grønne skal den kollektive trafik styrkes, bilismen begrænses - og animalsk produktion reduceres med 95 procent i 2030. Partier, der modarbejder klimahandling, skal sættes udenfor forhandlingerne, mener Frie Grønne.

Kilde: Frie Grønne
Stop stigende ulighed
Frie Grønne mener, at uligheden i Danmark er blevet for stor. Derfor skal gevinsten på salg af en bolig beskattes, og der skal indføres progressiv formueskat, så dem med mest betaler mere.

Kilde: Frie Grønne
Frie Grønne blev stiftet i 2020, og dette folketingsvalg bliver derfor partiets første. Ingen af Epinions nye målinger tyder på, at det vil lykkes partiet at bevæge sig over spærregrænsen med fire mandater og sikre sig plads i Folketinget.
Kilde: Epinions nyeste målinger fra den 22. september til den 27. oktober 2022
Frie Grønne har endnu ikke villet pege på en af tre statsministerkandidater. Partiets formand, Sikandar Siddique, har i stedet opfordret både SF og særligt Enhedslisten til at gå efter statsministerposten. Frie Grønne udelukker at pege på borgerlige kandidater.
Hvad er der på spil for Venstre? Og hvor står Alternativet i målingerne?