Den første danske julekalender blev sendt i 1962 og hed ’Historier fra hele verden’.

De første julekalendere var ofte små produktioner, hvor det centrale tema var, at man skulle hjælpe børn i 'de fjerne ulande'.

Julekalenderne blev med årene ikke bare fjernsyn til tiden, men også om tiden. Det blev klart i 1973 med ‘Vinterbyøster’, der med sit dukkespil åbnede for en mere kritisk tilgang til samfundet.

Julekalenderen tematiserede nemlig social arv med bagerens søn, der brød med alle forventninger og blev cirkusartist.

Tre år senere i 1974 kom ligestilling på dagsorden, da 'Jullerup Færgeby' blev vist. Rødstrømpebevægelsen mente, at julekalenderen var kvindeundertrykkende.

Ifølge rødstrømperne var det et stort problem, at det altid var moren i ’Jullerup Færgeby’, der vaskede tøj, lavede mad og lappede Antons revnede bukser. Det mente de, at faren også kunne gøre.

Efter ramaskriget blev der byttet rundt på kønsrollerne i 'Kikkebakke Boligby', der rullede på skærmen i 1977.

80’erne bød på mindre opvask og flere nisser. Der var smæk på julefortællinger i de historiske kulisser, da ‘Jul på Slottet’ rullede over skærmen i 1986.

Også 'Nissebanden' stjal danskernes hjerter i 80'erne.

Den fortælling fortsatte med 'Bamses Julerejse' i 1996.

Også TV2’s hiphop-dansende nisse Pyrus og hans liv i Rigsarkivet samlede mange børn foran tv'et i 90'erne.

Med årtusindskiftet blev der skruet op for eventyret og dramaturgien. I 'Jesus og Josefine' fra 2004 finder Josefine en tidsmaskine og rejser tilbage i tiden til Nazaret. Her møder hun en ung Jesus.

I 2005 bryder Ragnarok ud i 'Jul i Valhal' som en slags metafor for, at økosystemet er ved at gå i stykker. I 'Mikkel og guldkortet' fra 2008 finder Mikkel ud af, at rigdom ikke er lig med lykke.

Også børnenes hverdagsproblemer kom i fokus. I 'Absalons Hemmelighed' fra 2006 er Cecilies lillesøster alvorligt syg.

I 10'erne er det stadig børnenes problemer, der er på dagsordenen. I 'Tidsrejsen' fra 2014 er det Sofies mission at forhindre sine forældres skilsmisse.

Og nisserne er tilbage. I 'Tinkas Juleeventyr' finder Tinka ud af, at hun er halvt menneske, halvt nisse og må derfor balancere mellem to verdener - menneskernes og nissernes.