8-årige Ville kan dø i morgen - alligevel skal han vente på at bruge millionerstatning
Sagspukler i Familieretshuset
Tryk videre
JOSEFINE PALUDAN SIDENIUS OG SIGURD MATHIESEN
Forældre til Ville
- Hvis vi skulle arve penge efter ham, det ville jo være helt forfærdeligt.
- Det ville være de mest forfærdelige penge nogensinde at have.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
8-årige Ville Mathiesen fik under en operation en sjælden svampe-infektion i hjernen, som potentielt kan koste ham livet når som helst.
I den forbindelse fik han en erstatning på 1,2 millioner kroner - men han kan ikke bruge pengene.
JOSEFINE PALUDAN SIDENIUS
Mor til Ville
- Vi kan se dem på vores bankkonto, men vi kan ikke røre dem.
Hvis forældrene vil bruge af pengene på barnets vegne, skal den offentlige myndighed Familieretshuset først godkende det.
Men her er ventetiden op til 2,5 år. Og netop tid er dyrebar for familien.
- Det er ikke givet, at Ville er her om to år.
- Dig og mig, skal vi spille fodbold?
8-årige Ville er livsglad, men er mærket af svampeinfektionen og af for tidlig fødsel: Han er blandt andet døv, har stivhed i kroppen, og kognitivt svarer han til en 3-årig.
- En, to, tre - nu!
Familien vil bruge erstatningspengene på at forsøde Villes tilværelse.
For lange indlæggelser og stram økonomi giver familien få muligheder. Far arbejder som pædagog, mens mor er hjemme med Ville.
Derfor kan erstatningspengene gøre en stor forskel for Ville og hans familie.
SIGURD MATHIESEN
Far til Ville
- Det er ikke, fordi man skal have ondt af os. Sådan er det, men nu står vi jo i en anden situation, hvor han faktisk har fået frigivet nogle midler.
Familien har sendt flere ansøgninger til Familieretshuset om at bruge pengene til f.eks. tegnsprogsundervisning, en ladcykel og fælles ferie.
Den første for fire måneder siden. De ved endnu ikke, hvornår de får svar.
JOSEFINE PALUDAN SIDENIUS
Mor til Ville
- Han har været så meget igennem. Jeg synes, det er hårdt og uretfærdigt, at han ikke kan komme til at nyde godt af det.
Forældrene håber, at pengene kan blive frigivet, så Ville kan få gavn af dem, og så familien kan skabe gode, fælles minder, mens tid er.
Organisationer kræver hurtig hjælp til alvorligt syge børn