80-årige Rosaria har fået verdens læger og forskere til at spærre øjnene op
Bolivia
Tryk videre
- Jeg står altid tidligt op.
- Og har du det godt, når du vågner?
- Ja, og min datter står endnu tidligere op og laver bålet, mens jeg steger bananer til os.
ROSARIA
Tsimane
Dybt inde i Bolivias regnskov bor stammefolket Tsimane, som er blevet en international videnskabelig sensation. Folket ældes nemlig markant langsommere end os i Vesten. Det er 80-årige Rosaria et godt eksempel på.
- Når jeg skal hente de her blade, skal jeg gå 3-4 timer gennem skoven for at nå frem. Og når jeg skal slæbe dem hjem igen, kan det tage 5 timer.
Tsimane-folket lever normalt hele livet i samme lille flod-landsby, hvor de bliver født. Men Rosarias og tsimanernes tilbagetrukkede liv er blevet genstand for stor interesse blandt videnskabsfolk, der har nærstuderet stammefolket.
Bolivia
Den amerikanske antropolog Hillard Kaplan har gennem de sidste 23 år besøgt Tsimane-stammen igen og igen og målt alt fra top til tå. Han har derfor samlet uendelige mængder data sammen om deres sundhed og måde at leve på.
- Vi fik nogle ret bemærkelsesværdige resultater. Vi kunne konstatere, at blodkredsløbet for en 70-årig tsimaner svarer til kredsløbet for en 45-50-årig amerikaner eller europæer.
- Det, vi så her, var, at helt oppe omkring 80-årsalderen har de stort set ingen forkalkninger i deres blodårer. Det er resultater, der har en stor betydning for læger i den vestlige verden.
Tsimanerne har ganske lidt kontakt med resten af vores verden, og de bruger stort set kun den mad, der kan findes eller dyrkes, hvor de bor. Der er ikke én cola. Ikke én dåse tun. Hillard Kaplan er overbevist om, at tsimanerne er sundere end os, fordi deres livsstil er tættere på vores forfædre.
- En gennemsnitlig tsimane går 17.000 skridt hver dag. Vi får at vide, at vi bør gå omkring 10.000 skridt om dagen, men de fleste af os går faktisk kun omkring 5.000.
- Selvom de også har fysisk hårdt arbejde som at fælde træer – så ser det nærmere ud til, at en konstant lav til moderat fysisk aktivitet dagen lang adskiller dem fra os og gør deres hjerte sundere end vores. Og så er deres mad stort set fri for mættet fedt.
- Vi spiser mest af alt fisk. Men vi spiser egentlig alt, hvad vi kan finde her. Af og til går mit barnebarn på jagt og har mad med hjem fra turen.
- Hvad fanger han?
- Af og til skyder han en abe.
ROSARIA
Tsimane
Nu har forskerne kastet sig ud i nye målinger, der handler om hjernen. Hver dag sendes små grupper af oprindelige folk afsted i busser mod storbyen Trinidad, hvor Hillard Kaplan og hans kolleger scanner deres hjerner, så vi kan blive klogere på, hvorfor så mange i Vesten lider af demens og Alzheimers.
Hillard Kaplans foreløbige resultater har vist en ekstrem lav udbredelse af demens generelt blandt oprindelige folk. Og i de få tilfælde, forskerne har fundet med demens, er der ikke tale om Alzheimers.
- Vi har opdelt i 3 kategorier: normal, mild kognitivt tab og demens.
Og i demensgruppen har du så også Alzheimer med som en årsag.
Vi fandt ekstrem lav udbredelse af demens generelt, og de få tilfælde, vi fandt med demens, var ikke Alzheimer.
Hos 80-årige Rosaria er der fart over feltet, og man skal holde sig godt til for at følge med, når hun går i gang med alt fra slagtning til bladflet.
- Hvor mange timer arbejder du om dagen?
- Jeg arbejder fra tidlig morgen, indtil det bliver for varmt – omkring middagstid.
Også Rosarias medborger tsimanen Eduardo er blevet nærstuderet af Hillard Kaplan. Han holder samme høje tempo som Rosaria.
- Jeg er ved at rydde stien den vej der. Og hele vejen derned også.
EDUARDO
Tsimane
- Jeg er omkring 70, men jeg ved det ikke helt præcist.
- Han ved det ikke helt, men han siger, han har det stående et sted.
- Men han er bedstefar?
- Han er bedstefar – meget bedstefar.
- Men han er en stærk bedstefar.
- Ja, han er en rigtig arbejder.
DR har besøgt Tsimanefolket for at søge hemmeligheden bag regnskoves sunde hjerter