Frederik Hugo Ledegaard Thim vinder årets Cavlingpris
Cavling
Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
Tryk videre
Arbejdermuseet, 6. januar
DIDDE ELNIF
Formand for Cavlingkomiteen
- Den har krævet en ekstrem vedholdenhed, og mange havde sikkert givet slip for længe siden. Men over fire år fra de første indslag i Orientering til den endelige podcastserie om 'Det Levende Bevis' holdt du fast.
Årets vinder af Cavlingprisen er DR-journalist Frederik Hugo Ledegaard Thim for podcastserien 'Det Levende Bevis'.
DR-podcastserien fortæller historien om to søstre, hvis forældre har afsonet en fængselsstraf for at have fået omskåret deres døtre.

Igennem syv afsnit sandsynliggør Ledegaard Thim, at der er tale om et justitsmord.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
FREDERIK HUGO LEDEGAARD THIM
Årets Cavlingpris-vinder
- Jeg fik af vide af min gode kollega Jesper Tynell, at man skal skrive en tale, så det har jeg gjort. Tusind, tusind tak. Først og fremmest er det en kæmpe stor ære at stå her og være nomineret sammen med så stærkt et felt.
Prisen uddeles hvert år til en journalist eller en gruppe af journalister i samarbejde, der i særlig grad har udvist initiativ og talent i det forløbne år.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
- Jeg er virkelig glad for at stå her i dag. Men der er også noget sørgeligt ved det. For jeg står her, fordi en familie måske er blevet udsat for et justitsmord. Og det må ikke ske. Sagen er stadig ikke blevet taget om.
- Så hvis nogle dommere eller anklagere lytter med, vil jeg minde jer om at være grundige og fair. Et retfærdigt retssystem er grundlæggende for et godt samfund og et reelt demokrati. Hvis der sidder nogle politikere og lytter med, så håber jeg, at I vil et tage et ekstra kig på vores retssystem.
Frederik Hugo Ledegaard Thim har fulgt familien fra Fredericia gennem op- og nedture i de seneste fire år.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
- Det betyder rigtig meget at stå her i dag. Den her historie fortjener det. Familien fortjener opmærksomheden. Det er ikke mig, der har kæmpet i fire år. Det er familien, der har kæmpet i otte år. Og det synes jeg er virkelig stærkt.
FREDERIK HUGO LEDEGAARD THIM
Årets Cavlingpris-vinder
Kom tæt på to søstre, hvis forældre har afsonet en fængselsstraf for en forbrydelse, som døtrene holder fast i aldrig er sket, i podcastserien 'Det Levende Bevis':
Story af: Amalie Rokkedal Simonsen (amsi@dr.dk)