Abortlæge skjuler
sig for de her demonstranter. Hvorfor?
Valg i USA 2024
Tryk videre
ABORTLÆGE
Florida
- I de 24 år, jeg har arbejdet her, har de aldrig set mit ansigt.
Det er lørdag morgen i den amerikanske delstat Florida. Ude foran abortklinikken Woman's World Medical Center har en håndfuld abortmodstandere samlet sig.
Siden klokken seks har de stået klar i forsøget på at komme i snak med de kvinder, der gerne vil have foretaget en abort.
- Lad være med at være mor til et dødt barn. Du ER allerede mor, du BLIVER ikke mor. Vi kan sætte dig i kontakt med nogen. Vi kan redde barnets liv.
De samme scener udspiller sig hver mandag og lørdag. Det er de dage, klinikkens læge hjælper kvinder med at abortere. Ham vil demonstranterne især gerne i tale med.
- Må Gud redde dig fra den tragedie, du udfører.
ABORTLÆGE
Florida
- Demonstranterne gør det meget svært, og som I så, da jeg ankom i dag, har jeg forklædninger og masker på. Nogle gange tager jeg bare et lagen over hovedet. Ikke fordi at jeg er bange for min sikkerhed, men jeg er bange for min families sikkerhed.
Alligevel foretager han aborter her på klinikken på 24. år. Han mener, at det er vigtigt at have ret til abort, for der kan nemlig være mange forskellige – og gode - grunde til at få en abort, fortæller han. Det kan være alt fra mangel på ressourcer til, hvordan fosteret udvikler sig.
ABORTLÆGE
Florida
- Jeg ser det her som lægehjælp, det er det, folk efterspørger. Og det er ikke sådan, at det, jeg gør, er ulovligt. Jeg følger loven til punkt og prikke.
I venteværelset hænger en barsk reminder om, hvor farligt det job, de udfører på klinikken, kan være. I 2009 blev abortlægen George Tiller skudt og dræbt på klos hold i delstaten Kansas.
I dag er abort et mindst lige så sprængfarligt emne, som dengang. Siden 2022, hvor landets højesteret fratog kvinders ret til fri abort, er debatten taget til, og med ganske få uger til det amerikanske præsidentvalg er det også et af de emner, der fylder allermest.
Efter Højesterets afgørelse i 2022 er abort nu forbudt i 13 stater under næsten alle omstændigheder, mens fire stater har forbudt det efter sjette uge – en af dem er netop Florida.
Grafik: Lise Grønvald Nielsen
ABORTLÆGE
Florida
- Situationen er blevet værre i løbet af de seneste år. Det er klart med en konservativ domstol i Florida, en konservativ Højesteret og en meget konservativ guvernør.
Tilbage i maj blev abortgrænsen i Florida sat ned fra 15 til seks uger, og det kunne mærkes her i abortklinikken.

I april havde de 112 patienter. Måneden efter havde de 34. De er nemlig nødt til at afvise langt flere end før, fordi kvinderne er for langt i deres graviditet.
- De græder normalt. Vi giver dem referencer til andre klinikker. Vi har en liste over de forskellige stater og ventetiden.
Ude foran abortklinikken forløber demonstrationerne rimelig fredeligt. To frivillige er som vanligt også mødt op for at følge kvinderne sikkert ind på klinikken. De kender efterhånden demonstranterne.
- Du er godt hjernevasket.

- Er mord forkert?

- Du er hjernevasket.

- Du vil ikke svare på mit spørgsmål, det gør du aldrig.

- Du er hjernevasket, det behøver jeg ikke.
Men selvom her står frivillige “vagter”, og at demonstrationerne forløber roligt, så har lægen ikke tænkt sig at skrue ned for sikkerheden. Han frygter nemlig, at de en dag dukker op foran hans hoveddør.
- Tilbage i 1999 var der folk, der demonstrerede ude foran det beboelsesområde, jeg boede i. Det var et indhegnet sted. Jeg havde en nyfødt og et lille barn, og min kone flippede ud. Det skete heldigvis ikke igen, 7913, men det er grunden til, at jeg skjuler mit ansigt.
I Florida og ni andre delstater er abort på stemmesedlen ved valget. Hvad kan det komme til at betyde?
Foto: Jacob Albert Lorenzen
Story af: Katrine Bang Ramsbæk