Adam Dyrvig Tatt taler ud efter voldsom anholdelse
Podcasten Genstart
Foto: Privatoptagelser
Tryk videre
Video: Privatoptagelser
- Hvad fanden sker der? Nu stopper I. Stop så. Hvad laver I? For helvede. Stop med det der.
Onsdag,
13. september 2023
Foto: Privatopgatelser
Onsdag eftermiddag cyklede Adam Dyrvig Tatt hen for at hente sine børn. Ikke længe efter lå han på jorden – anholdt med fire politibetjente ovenpå sig og peberspray i øjnene, efter at have cyklet med telefonen i hånden.
Foto: Privatoptagelser
Anholdelsen har fået stor opmærksomhed i medierne. Faktisk er det anden gang Adam Dyrvig Tatt befinder sig i mediernes søgelys på denne måde. For ti år siden stod han nemlig bag en omdiskuteret dokumentar om politiets klagemyndighed.

I DR’s podcast Genstart fortæller han nu om episoden – og om hans tidligere møde med politiets klagemyndighed.
Adam Dyrvig Tatt
Chefredaktør ved Danwatch
Hvad er dit generelle forhold til autoriteter?

Jeg er jo journalist, så jeg har brugt de sidste 20 år på at stille spørgsmål til autoriteter. Det synes jeg er en af de store kvaliteter i vores samfund. At vi lever i et frit samfund, hvor man selvfølgelig kan stille spørgsmål autoriteter, myndigheder, store virksomheder og så videre.
Efter anholdelsen har Adam Dyrvig Tatt har klaget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). Han har endnu ikke modtaget sin sigtelse på skrift, men han oplyser selv, at han ved hændelsen blev sigtet for fire forhold: at have brugt sin telefon på cykel, nægtet at oplyse sit navn og fødselsdato, modsat sig anholdelse og straffelovens paragraf 119: for vold eller trusler om vold mod tjenestemand i aktion.
Foto: Privatopgatelser
Adam Dyrvig Tatt
Chefredaktør ved Danwatch
Hvorfor tager du ikke bare imod bøden?

Ja, det kunne jeg selvfølgelig godt have gjort. Hvis jeg skulle have gjort det, så havde det jo været af frygt for de fysiske repressalier, jeg er blevet udsat for. Jeg forsøger at finde ud af, hvad er det præcis, jeg har gjort forkert?
Video: Privatoptagelser
Adam Dyrvig Tatt er uforstående overfor den hårde behandling, han modtog. Og som gjorde, at han, efter at være blevet løsladt fra stationen et par timer senere, måtte forbi skadestuen.
Adam Dyrvig Tatt
Chefredaktør ved Danwatch
Lige meget, hvordan man vender og drejer situationen, så er det politiet, der er de professionelle. Lige meget, om jeg havde været provokerende, så er det betjentens opgave at sørge for at situationen ikke eskalerer.
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Mødet med politiet sker ti år efter, at han i 2013 lavede dokumentaren “Hvad du ikke vidste om Danmark” om Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). I dokumentaren kritiseres DUP for at være indspist og ude af stand til at dømme selv i oplagte sager.
Adam Dyrvig Tatt
Chefredaktør ved Danwatch
Politifolk er ikke supermennesker. De er jo ligesom os andre, og selvfølgelig laver de fejl. De laver højst sandsynlig flere fejl, fordi de skal reagere hurtigt i tilspidsede situationer. Det er sådan set fair nok, at de begår nogle fejl. Det der ikke er i orden er, at systemet ikke har selvjustits nok til at anerkende, når man laver de fejl.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dokumentaren ender med at få delvis kritik af Pressenævnet for ikke at give betjentene mulighed for at give sin version af en de omtalte klagesager. DUP selv kritiserer også dokumentaren for, hvad de mener er faktuelle fejl.
Adam Dyrvig Tatt
Chefredaktør ved Danwatch
Har du en forudindtagethed mod politiet?

Nej. Jeg er vokset op i Odense i et trygt miljø. Jeg har altid haft gode oplevelser med politiet, når jeg nu har mødt dem. Så nej, jeg har fuld tillid til politiet. Jeg har også oplevet politiet i rigtig mange lande qua mit arbejde, og vi har et rigtig godt politi i Danmark.
Foto: Privatoptagelser
Nu – ti år senere – har Adam Dyrvig Tatt, som han selv fortæller det, oplevet en konfrontation med ordens-magten på egen krop. På politistationen skal han desuden visiteres.
En visitering er vel standard-procedure?

Ja, men jeg vil sige, at jeg er jo en helt almindelig familiefar.

Det skal politiet vel helst ikke tage højde for. At du er en helt almindelig hvid, chefredaktør og familiefar.


Det ville i hvert fald være en forskelsbehandling. Det har du fuldstændig ret i.
Københavns Politi fortæller til DR, at man ikke kan kommentere den konkrete hændelse, da sagen er overdraget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed understreger, at de er en uafhængig myndighed. Når de undersøger en sag, iværksættes en så tilbundsgående undersøgelse eller efterforskning, som det er muligt.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
“Vi har jo alle sammen set de her optagelser fra USA. Det er simpelthen det, der kører rundt i mit hoved.”

Hør hele interviewet i Genstart.
Foto: Privatoptagelser
Story af: Amalie Rokkedal Simonsen (amsi@dr.dk)