5 STORE
AFSLØRINGER fra
ny britney-bog
'min egen stemme'
Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
Kilde: AP
Tryk videre
Tirsdag udkom Britney Spears' længe ventede selvbiografi, der på dansk har titlen 'Min egen stemme'.
Foto: PR
I bogen fortæller Britney Spears om sine mere end 25 år som én af verdens største popstjerner og om livet før, under og efter det årlange værgemål, hun var underlagt fra 2008 og frem til 2021.

Her er fem nedslagspunkter fra den dugfriske bog:
Kilde: Sony Music
Foto: Afp Photo / AFP / Ritzau Scanpix
DERFOR BARBEREDE HUN SIG SKALDET
- Ét af de mest ikoniske og dyreste paparazzi-billeder, der nogensinde er blevet taget, er billedet af Britney, der står med en barbermaskine i hånden i færd med at barbere sit hår af.
CHRISTIAN ELLEGAARD
Journalist og Britney-ekspert
Kilde: AP
- Britney har aldrig forklaret, hvad der gik gennem hendes hoved, da hun kronragede sig selv, men det kommer vi lidt nærmere i den nye bog.
- Hun fortæller, at hun er træt af at skulle leve op til andres forventninger til hendes udseende. At hun med sine lange, lyse lokker skal være en popprinsesse, et sexsymbol og en drømmekvinde. Så det var hendes måde at sige "Nok er nok".
Britney Spears i
'Min egen stemme'
Fuck jer. Vil I have mig til at se godt ud for jeres skyld? Fuck jer. Vil I have mig til at være sød for jeres skyld? Fuck jer. Vil I have mig til at være jeres drømmepige? Fuck jer.
Foto: Afp Photo / AFP / Ritzau Scanpix
Foto: Britney Spears' Instagram
DERFOR ER HUN NØGEN PÅ INSTAGRAM
- Noget folk taler meget om, når det kommer til Britney, er hendes Instagram. Og lad os være ærlige: Hendes profil er nok også lidt anderledes i forhold til din og min.
- Der er mange dejlige videoer, hvor hun danser rundt med store køkkenknive i hænderne, og Britney er altså heller ikke bange for at lægge et lille nøgenbillede ud på Instagram.
- I bogen skriver Britney, at hun godt forstår, hvis folk synes, at hendes indhold på Instagram er lidt mærkeligt. Hun forklarer det med, at hun hele sin karriere har fået taget billeder af fotografer, der skulle diktere, hvordan hun skulle se ud.
- Så derfor er der noget kraftfuldt i det for Britney ved at tage sine egne billeder og nøgenbilleder og selv kunne styre, hvad der skal ske med dem.
Britney Spears i
'Min egen stemme'
Hvis det var dem, der var blevet fotograferet af andre tusindvis af gange, var blevet puffet rundt og havde poseret for at få andres anerkendelse, ville de forstå, at det gør mig rigtig glad (...) at tage billeder og gøre med dem, hvad jeg har lyst til.
Foto: Britney Spears' Instagram
Foto: Zz / AP / Ritzau Scanpix
BLEV OVERTALT
TIL ABORT
- I nullerne dannede Britney par med Justin Timberlake, og sammen var de tidens største power couple. I bogen kommer der nye detaljer frem fra deres forhold.
- I bogen skriver Britney, at hun faktisk blev gravid med Justin Timberlake. Britney skriver, at hun selv var klar på at beholde barnet, men Justin Timberlake mente ikke, de var gamle nok til allerede at blive forældre.
- Derfor får Britney en abort, men skriver samtidig, at stod valget til hende, havde hun aldrig fået foretaget aborten, som hun kalder noget af det mest smertefulde, hun nogensinde har oplevet.
Britney Spears i
'Min egen stemme'
Jeg ville ikke presse ham til noget, han ikke havde lyst til (…) Jeg ved ikke, om det var det rigtige valg. Hvis det bare havde været op til mig, havde jeg aldrig gjort det.
Foto: Zz / AP / Ritzau Scanpix
Foto: Jeffrey Mayer / Getty Images
BEKRÆFTER UTROSKABS-RYGTE
- Britney Spears og Justin Timberlake danner par, indtil de går fra hinanden i 2002. Lige siden har rygterne svirret om, at Britney var skyld i bruddet, fordi hun var Justin utro.
- Et rygtebål, som Justin selv fik kastet en masse brænde på med videoen til 'Cry Me a River', hvor en Britney Spears-lookalike ses flirte med en anden mand.
- I bogen bekræfter Britney, at hun rent faktisk var utro. Men hun beskriver også, hvordan Justin også var hende utro flere gange.
- Så skal man tro bogen, var Britney og Justin lige gode om, at deres tid som power couple sluttede.
Britney Spears i
'Min egen stemme'
Der florerede rygter om, hvad han lavede med forskellige dansere og groupies. Jeg lod det hele passere, men han var uden tvivl utro.
Foto: Jeffrey Mayer / Getty Images
Foto: Mario Anzuoni / Reuters / Ritzau Scanpix
ER BRITNEY FÆRDIG SOM POPSTJERNE?
- Hvis du ligesom mig var en af dem, der krydsede fingre for, at Britney snart udgav ny musik, så er den nye bog lidt trist læsning.
- I bogen skriver Britney nemlig, at ny musik slet ikke er på hendes radar lige nu. I stedet fokuserer hun på at finde fodfæste i sin nye tilværelse og udnytte sin nyfundne frihed så meget som muligt.
- Og det er måske også fair nok. Ved du hvad, Britney? You do you!
Britney Spears i
'Min egen stemme'
Lige nu fokuserer jeg ikke på at sætte fart på i min musikkarriere.

Lige nu skal jeg prøve at få orden i mit indre liv.
Foto: Mario Anzuoni / Reuters / Ritzau Scanpix



Få hele historien om popprinsessen fortalt gennem 20 ikoniske billeder
Fotos: Ritzau Scanpix / Getty Images
Story af: Christian Ellegaard (che@dr.dk)
BRitney har
levet et vildT liv!