En ulmende kontrovers kan blive til en ægte skandale ved årets Oscar-uddeling
Analyse
Video: Warner Bros. Pictures
Tryk videre
Fotomateriale: Warner Bros. Pictures
Nu er det igen blevet tid til Oscar-uddelingen. Et prisshow der har fået ry for at være ledsaget af skandaler og kontroverser. Og allerede forud for nattens show lurer en ny kontrovers i kulisserne.
SANDRA BROVALL
DR's kulturkorrespondent
- Et år var det Will Smith, der gav en lussing. Et andet år var det den totale mangel på nominerede sorte skuespillere. Oscar er ligesom altid leveringsdygtig i skandaler. Og i år er ikke nogen undtagelse. I aften kan vi alt efter hvem der får de eftertragtede statuer, også igen stå med en regulær skandale.
Fotomateriale: Warner Bros. Pictures
Den nye potentielle skandale trækker tråde tilbage til januar, da årets Oscar-nomineringer blev offentliggjort. Her vakte det kritik og vrede, at to fremtrædende kvinder fra succesfilmen 'Barbie' blev forbigået.
Foto: Michael Tran/AFP/Ritzau Scanpix
Instruktøren bag 'Barbie'-filmen, Greta Gerwig, blev ikke nomineret til ’Bedste instruktør’, mens idékvinde bag filmen, Margot Robbie, der også spiller hovedrollen som Barbie, heller ikke blev nomineret til ’Bedste kvindelige hovedrolle’. Og det fik internettet til at eksplodere.
SANDRA BROVALL
DR's kulturkorrespondent
- Folk var vrede, fordi det virkede absurd, at filmen på den ene side fik super gode anmeldelser, tjente 1,3 milliarder dollars i solgte billetter og blev endda også nominereret til ’Årets bedste film’ - men de to kvinder, der er mest ansvarlige for filmen, blev altså ikke anerkendt.
Fotomateriale: Warner Bros. Pictures
Mens filmens to ophavskvinder blev forbigået, fik Ryan Gosling, der spiller rollen som Ken, en nominering for 'Bedste mandlige birolle'. Han rettede en skarp kritik af Oscar-akademiets udeladelse af Greta Gerwig og Margot Robbie.
Ryan Gosling
Skuespiller
Der er ingen Ken uden Barbie, og der er ingen 'Barbie'-film uden Greta Gerwig og Margot Robbie, de to personer, der er mest ansvarlige for denne historieskabende, globalt hyldede film.
Citat fra Ryan Goslings opslag på det sociale medie X
Foto: Warner Bros. Pictures
Foto: Stefani Reynolds/AFP/Ritzau Scanpix
Hele 'Barbie'-kontroversen om de oversete kvinder taler ind i en større og velkendt kritik af Oscar-akademiet, der er den gruppe af filmbranchefolk, der udvælger de nominerede.
SANDRA BROVALL
DR's kulturkorrespondent
- Kritikken lyder, at det her er meget større end bare 'Barbie'-filmen. For 'Barbie' er kun det seneste eksempel på, at Oscar-akademiet er for dårlige til at anerkende kvinder. En af forklaringerne på det kan måske være, at Oscar-akademiet kun består af et fåtal af kvinder.

Foto: Mark Ralston/AFP/Ritzau Scanpix
Kilde: The New York Times
34 procent af akademiets medlemmer er kvinder. Og hvad angår nomineringerne har særligt instruktør-kategorien længe fået kritik for ikke at anerkende kvinder: Kun otte kvinder har nogensinde været nomineret som ’Bedste instruktør' - og kun tre kvinder har vundet.
Foto: Clemens Bilan/EPA/Ritzau Scanpix
I år er der faktisk en enkelt kvinde blandt de nominerede til 'Bedste instruktør'. Nemlig franske Justine Triet for filmen 'Anatomy of a Fall'. Men selv det kunne ikke stoppe kritikken af de oversete kvinder, som 'Barbie'-filmen blot har gjort endnu mere tydelig.
SANDRA BROVALL
DR's kulturkorrespondent
- Kontroversen om de ”manglede” 'Barbie'-nomineringer blev kun større, fordi filmen jo netop handler om sexisme, og om at kvinder bliver overset i patriarkatet.
Og ved aftenens prisuddeling er der risiko for, at der kan blive pustet til 'Barbie'-blæsevejret, så det udvikler sig til en regulær storm: En ny Oscar-skandale.
Video: Warner Bros. Pictures
Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix
For selvom Greta Gerwig og Margot Robbie altså ikke kan vinde for bedste instruktør eller bedste skuespillerinde, så kan de begge vinde andre priser. Greta Gerwig er nomineret for bedste adapterede manuskript, mens Margot Robbie indirekte kan vinde som producent af filmen, hvis den vinder for årets film.
SANDRA BROVALL
DR's kulturkorrespondent
- Og hvis ingen af de to kvinder vinder i nat - lad os sige, at det kun er Ryan Gosling, der bliver hædret fra 'Barbie'-filmen - så kan vi faktisk stå med en ny Oscar-skandale til historiebøgerne.
Fotomateriale: Warner Bros. Pictures
I så fald vil det ikke kun være de to kvinder bag 'Barbie', der får en dårlig aften.
SANDRA BROVALL
DR's kulturkorrespondent
- Oscar har i mange år kæmpet med dalende seertal og en voksende kritik af ikke at være diverse nok, når det kommer til både køn og race. Og hvis det bliver aftenens store historie, at kvinderne igen bliver forbigået, så kan det være endnu et slag til en institution, der i forevejen ligger ned.
Her er tre andre gange, hvor Oscar-showet blev overskygget af noget helt andet end filmene.
Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix
Story af: Veronika Skov Snedker (vesn@dr.dk) og Sandra Brovall