Lynanalyse

Derfor tager Lars Findsen bladet fra munden i ny bog
- Det her er jo en bombe, der landede uden varsel. Jeg tror, vi var mange, der fik travlt med at læse den her bog, da vi kunne få fingrene i den. Og da jeg så gik i gang med at læse den, var der flere ting, der fangede min interesse.
TRINE MARIA ILSØE
DR's retskorrespondent
Spørgsmål
Lars Findsen kunne i dag signere sin bog: 'Spionchefen - erindringer fra celle 18'. En bog, der lover nye detaljer om FE-skandalen, og hvordan den tidligere chef for Forsvaret Efterretningstjeneste selv ser hele forløbet.
Saxo,
13. oktober 2022
- Jeg tror, at Lars Findsen har ønsket at komme med sin version. Siden han blev løsladt fra fængslet i februar, har vi fået to udtalelser fra ham. Ellers har der været fuldstændig stille. Så jeg tror, at det her er hans fortælling - ikke om det, han er tiltalt for - men om hele processen rundt om.
Hvad kommer frem i bogen?
- Det her er ikke en bog, hvor Lars Findsen afslører, hvad han er tiltalt for. For mig at se er der især tre store historier i bogen:
Den ene er, hvor han beskriver sin afhøring, lige da han er blevet anholdt af civilklædte folk fra PET.
TRINE MARIA ILSØE
DR's retskorrespondent
- Det er hans fortælling om, hvad der skete i tiden op til, at han blev hjemsendt fra FE i august 2020. Og det tredje er, at han beskriver et belastet forhold til den nuværende departementschef i statsministeriet.
Hvilke konsekvenser kan det have for Lars Findsen, at han nu udgiver en bog om sin side af sagen?
Kilde: xxxxx / Foto: Scanpix Ritzau

- Jeg tror, at der lige nu sidder folk både i PET og FE og nærlæser den her bog. Om det får nogle konsekvenser, det må tiden vise.
TRINE MARIA ILSØE
DR's retskorrespondent
- Man skal holde sig for øje, at der er et spor, der hedder straffesagen, hvor anklagemyndigheden mener, at han er skyldig i en alvorlig forbrydelse. Og så er der et andet spor, der handler om alt det udenom sagen. Og jeg kan godt love for, at der sidder folk og nærlæser, om de mener, han har overtrådt sin tavshedspligt.
Lars Findsen er tiltalt for at have "sagt for meget". Gør han det med denne bog?


- Forlagsdirektøren sagde her til formiddag, at de har haft advokater og andre jurister til at nærlæse denne bog. Både for at forsøge at få dokumenteret de påstande, der er i bogen, men også for at sikre sig, at der ikke er noget i bogen, der gør, at man kan komme efter Lars Findsen for at have overtrådt sin tavshedspligt.
Story af Frederik Bjerre Andersen (fbja@dr.dk) og Katrine Overgaard
I en ny dokumentar Spionchefens hemmeligheder udfolder DR hele historien om FE-sagen, der førte til fængslingen af Danmarks spionchef.
Snedker
Grafik: Lærke Kromann og Emil Thorbjörnsson
Story ad: Sara Pagh (sapa@dr.dk) og Veroniks Skov