Hvorfor skal finansloven være så stram?
Finanslov
Tryk videre
NICOLAI WAMMEN
Finansminister (S)
- På den ene side står vi med en økonomi - som på trods af to år i pandemiens tegn - står stærkt, og på den anden side har vi fortsat en høj inflation, som er på et meget højt niveau. Det stiller krav til os som regering om at navigere klogt og sikkert.
JENS RINGBERG
DR's politiske analytiker
- En finanslov har to formål. Det ene er at vise, hvad for nogle penge staten bruger, men så kan man også bruge den til at sætte mere gang i samfundet. Og når man har inflation, så skal man sætte mindre gang i samfundet, fordi ellers vokser inflationen. Det er derfor, regeringen kommer med en stram finanslov.
- Altså det, som regeringen siger, er, at det brænder derude. Der er inflation - priser og lønninger stiger – og det vil vi ikke bidrage til. Derfor lægger man en dæmper på og siger: “Vi punger ikke flere penge ud. Vi tager penge ind.”
Hvordan kommer vi til at mærke, at finansloven er stram?
Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix
JENS RINGBERG
DR's politiske analytiker
- Hvis nogen sidder og siger: “Jeg har virkelig svært ved at betale min husleje. Jeg har svært ved at få det hele til at slå til.” Så kommer der ikke en hjælpende hånd i forbindelse med finansloven.
- Der er ikke nogen nye gaver i det forslag til finanslov. Der er jo givet nogle penge inflationshjælp, lavet en Ukraine-fond, og lavet noget med sygehusene, og der er ikke nogen nye, store pakker til nogen. “Her kommer vi og og hjælper jer med noget.”
Regeringen har allerede flertal, så er der overhovedet noget for de andre partier at forhandle om?
Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix
JENS RINGBERG
DR's politiske analytiker
- Regeringen kan jo gøre, hvad den vil og også vedtage den finanslov alene. Men regeringen vil meget gerne have andre partier med, men så skal den jo måske finde lidt flere penge frem, fordi partierne vil komme med nogle ønsker. Jeg tror, der vil komme flere partier med, fordi der er trods alt ni at vælge imellem...
Nu skal finanslovsudspillet forhandles igennem med Folketingets partier.

Du kan få et overblik over, hvad finansloven indeholder her
Story af: Caroline Vendelbo & Line Rønn (lito@dr.dk)
Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix