Det kan få store konsekvenser, når statens cybervagthund halter
Analyse
Tryk videre
- Timingen for de ret omfattende besparelser i Center for Cybersikkerhed kunne næsten ikke være værre.
MADS KORSAGER
DR's forsvarskorrespondent
Foto: Damien Meyer/AFP/Ritzau Scanpix
Statens IT-vagthund, Center for Cybersikkerhed, har ansvaret for at sikre, at Danmark er godt nok beskyttet mod digitale angreb. Men den opgave er nu sat under pres på grund af besparelser.
- Center for Cybersikkerhed er ramt så hårdt på pengepungen, så man kan rejse spørgsmålstegn ved, hvorvidt statens IT-vagthunde faktisk lige nu kan opretholde sine forpligtelser som myndighed.
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
På grund af den stramme økonomiske spændetrøje bliver blandt andet kurser og uddannelse til medarbejderne aflyst. Der bliver ikke ansat nye, når stillinger bliver opsagt – og abonnementer på fagmedier spares væk.
- De IT-vaghunde - de specialister, som skal stå på IT-bolværket - de har faktisk nærmest ikke engang penge til at tage en bil over Storebælt, hvis de skal på kontrolbesøg, eller hvis de skal mødes med nogle af deres europæiske kolleger og udveksle erfaringer omkring, hvordan man bekæmper angrebsforsøg.
Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Og det er problematisk, at besparelserne sker lige nu. For cybertruslen mod Danmark har formentlig aldrig været højere, end den er i dag.
- Der er ud over IT-kriminelle, som vil have snablen i borgernes penge, også tale om fremmede statslige aktører, som hver eneste dag prøver at se, om de kan finde huller i Danmarks IT-panser.
Foto: Imago/Ritzau Scanpix
Hvis fremmede statslige aktører som for eksempel Rusland finder huller i IT-panseret, kan de få adgang til centrale dele af den danske IT-infrastruktur. Og bliver den beskadiget, kan det få stor betydning for vores hverdagsliv.
- IT-infrastrukturen styrer, at vi har rent vand i hanerne. Den styrer, at vi har strøm i stikkontakterne. Og det styrer altså også, at hospitalerne fungerer, at bankerne fungerer. At alle de ting, som gør, at det danske samfund fungerer, hænger sammen.
- Så når de her IT-vagthunde er hæmmet i at passe deres arbejde på grund af stramme sparekrav, så betyder det altså i sidste ende, vurderer eksperterne, at det danske samfund er mere sårbart, end det burde være i en kritisk periode.
Foto: Pawel Kopczynski/Reuters/Ritzau Scanpix
Udsigten til, hvornår økonomien og opgaveløsningen hos Center for Cybersikkerhed bliver bedre, er uvis. For lige nu er spare-spændetrøjen monteret på IT-eksperterne på ubestemt tid.
- De skal spare resten af 2024, og faktisk ser det også ud til, at det fortsætter langt ind i 2025, indtil man blandt andet ved hjælp af et ansættelsesstop har fundet penge nok i budgetterne til, at man kan løsne spændetrøjen en lille smule.
Hvorfor skal der spares hos Center for Cybersikkerhed i en tid, hvor antallet af digitale angreb er rekordhøjt?
Foto: Kacper Pempel/Ritzau Scanpix
Story af: Veronika Skov Snedker (vesn@dr.dk)