Første interview med Andreas Mogensen fra rummet
Andreas Mogensen i rummet
Video: NASA
Tryk videre
Video: NASA
ANDREAS MOGENSEN
Astronaut
- Mission control brugte mange minutter på at bestemme, om vi skulle af sted eller ej. Vi fandt først ud af det 45 sekunder før opsendelsen. Så vi sad i spænding og ventede på at blive sendt afsted.
Torsdag aften talte DR's Josefine Høgh med Andreas Mogensen, direkte fra Den Internationale Rumstation. Her afslørede Danmarks første astronaut, at der var reel tvivl om opsendelsen i minutterne op til, raketten blev sendt afsted sidste uge. Og så svarede han på spørgsmål fra danskerne.
Kan du slå en kolbøtte
i rummet?
STORM
7 år og fan af Andreas Mogensen
Video: NASA
-Det kan jeg sagtens. Det er noget af det fedest ...

[Andreas Mogensens mikrofon går ud]
- Årh, det er sejt, det der ...
Samtidig et sted
på Jorden ...
Video: NASA
Hvordan var det at blive sendt afsted?
Video: NASA
- Det var en kæmpe oplevelse. Selvom jeg var lidt overrasket over, vi blev sendt afsted. Der var en sensor der gav nogle underlige udslag, og Mission Control brugte mange minutter på at bestemme, om vi skulle af sted eller ej. Vi fandt først ud af det 45 sekunder før opsendelsen ...
Video: NASA
- Så vi sad i spænding og ventede på at blive sendt afsted. Da vi endelig blev sendt afsted, var det en fantastisk oplevelse. Falcon 9-raketten er utrolig kraftfuld men også meget rolig. Der var ingen vibrationer, og det var som at blive hevet op i rummet af en elastik.
Hvad laver I på rumstationen,
når I har fri?
- Ja det sker da, at vi leger med maden. Vi hygger os ofte ved at sidde - eller flyve og svæve rundt om bordet sammen og spise, tale med hinanden og lege med mad. Og så bare tale om hvad vi har oplevet, og om vi har set noget spændende ud af vinduet.
Hvordan føles det eksistentielt at være så langt væk hjemmefra?
MIA
Præst og rum-entusiast
Video: NASA
- Især når man kigger ud af vinduet og kigger ned på vores blå planet og ser den tynde, blå linie, der beskytter alt liv på Jorden fra rummet. Så ved man, man er derude, hvor vi faktisk ikke burde være. Hvor vi ikke kan overleve ...
Video: NASA
- Men takket være vores evner og teknologi har vi gjort rummet til et sted, vi kan være. Det synes jeg er utrolig imponerende og viser, hvor dygtige vi mennesker egentlig er.
Se, når rapgruppen Suspekt overrasker
Andreas Mogensen - fra Jorden til rumstationen
Video: NASA
Story af: Frederik Bjerre Andersen (fbja@dr.dk) og Amalie Rokkedal Simonsen