Hjernehjelm læser Annas tanker
- snart er det vores følelser
Ny teknologi
Tryk videre
ANNA MØLLER CHRISTENSEN
Gymnasieelev
- Jeg håber, det lykkes, og at jeg kan finde ud af det.
Under den her hjernehjelm sidder 17-årige Anna. Hun er gymnasieelev og prøver en teknologi til hjernen, der hedder Brain Computer Interface.
ANNA MØLLER CHRISTENSEN
Gymnasieelev
- Jeg synes, sådan noget er ekstremt interessant og så spændende, for det var et meget ukendt emne for mig.
Hun skal for første gang styre et computerspil uden at bruge hænder – kun med tankens kraft. Fuglen skal hoppe, når hun tænker på det. Senere kan du se, om det lykkes.
Hjernehjelmen er fyldt med runde elektroder. Det er dem, der aflæser Annas tanker - altså hjernesignaler.
MADS ROVSING JOCHUMSEN
Sundhedsteknolog
- Lige nu skal computeren lære at genkende de her hjernesignaler. Hvordan det ser ud, når hun tænker på en bevægelse.
Spillet er ikke bare for sjov. Det er opfundet af en dansk sundhedsteknolog og fungerer som hjernegenoptræning til folk, der kæmper med lammelse for eksempel efter en hjerneblødning.
- Når man gør det rigtig mange gange, kan vi få skabt nye forbindelser i hjernen, så de kan genvinde den funktionalitet, de har tabt.
Sådan her ser Annas hjernesignaler ud. Og at læse hjernesignaler er noget en vis verdenskendt forretningsmand, satser stort på.
Elon Musk
Ejer, Neuralink
Det her kommer til at blæse jer bagover.
Kilde: Neuralink
I januar placerede Neuralink en chip i hjernen på deres første patient. Det foregik med hjælp fra en operationsrobot.
Kilde: Neuralink
Hjernechippen gemte på 1024 bittesmå elektroder, der aflæste patientens hjernesignaler. I en periode kunne den lammede mand derfor styre en computermus med tankerne.
Kilde: Neuralink
NOLAND ARBAUGH
Første patient, Neuralink
- Jeg elsker at spille skak, og det er noget af det, I har gjort mig i stand til igen.
Kilde: Neuralink
Teknologien buldrer frem. Et eksempel er en hjernestyret robothånd, og forskning viser, at hjernesensorer også kan aflæse menneskers følelser. Men udviklingen vækker bekymring for vores mentale privatliv.
- Hvis en computer pludselig kan læse ens hjerne. Hvor meget privatliv har man så? Og hvor meget bliver der delt? Så skal sikkerheden være stærkere. Det er helt sikkert en frygt, jeg vil have.
ANNA MØLLER CHRISTENSEN
Gymnasieelev
I flere lande inklusiv USA har man nu indført love, der beskytter retten til ens egne hjernedata. Også i EU og FN diskuteres rammerne for den vilde hjernelæser-teknologi.
Nu gælder det.
Anna skal få fuglen til at hoppe kun med tankerne.
- Det var sjovt at prøve. Det er lidt vildt, at det kunne lykkes, synes jeg.