Astrid blev stemplet som ikke-parat til uddannelse. Nu får hun 12 på universitetet
Uddannelsesparat?
Tryk videre
- Det var som et knivstik: Uventet, uønsket og næsten uudholdeligt. Jeg sad sammen med mine forældre, og de havde lige fortalt mig, at UU- vejlederen ikke havde erklæret mig uddannelsesparat.
ASTRID LORENZEN
Studerende på DTU
Astrid Lorenzen er 22 år og læser til daglig til civilingeniør i medicin og teknologi på DTU. Men i folkeskolen fik hun at vide, at hun slet ikke var parat til at gå i gymnasiet. På grund af et handicap.
Astrid har nemlig cerebral parese. Hun sidder i kørestol og taler via en computer, som hun styrer med øjnene*. Hun er glad for, at regeringen nu vil afskaffe vurderingen af skoleelevers parathed til uddannelse, siger hun i podcasten Tiden.

* Til interviewet havde Astrid forberedt nogle af sine svar på forhånd.
- Problemet er, at årsagen til, at jeg fik stemplet, udelukkende var mit handicap – og at min UU-vejleder ikke havde gjort sit forarbejde, så
uddannelsen kunne tilrettelægges over 5 år. Jeg blev altså diskrimineret på grund af mit handicap.
Undervisningsminister Mattias Tesfaye
i en pressemeddelelse
Samfundet skal ikke stille krav om bestemte personlige eller sociale kompetencer for at komme ind på en uddannelse. Det må være tilstrækkeligt, at man har de rette karakterer.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Astrid insisterede på at uddanne sig – og kom ind uden problemer, da hun selv tog til en samtale på gymnasiet.
I 2020 blev hun student med et tårnhøjt snit på 12,3. Og i sin seneste universitetseksamen har hun også fået topkarakteren 12.
Astrid på besøg i Aftenshowet, 2020
- Jeg kæmpede helt klart hårdere end mine klassekammerater. Men hvad skulle jeg ellers? Jeg var dygtig i gymnasiet, så hvorfor skulle jeg ikke blive student? Da min krop ikke virker, har jeg altid vidst, det var mit intellekt, jeg skulle udnytte. Jeg vil kalde det omsorgssvigt, at vejlederen kun så begrænsninger.
Men selvom hun nu er universitets-studerende, så glemmer Astrid aldrig den besked, hun i sin tid fik fra kommunens uddannelsesvejleder:
At hun ikke var parat til gymnasiet.
- Ordene gav ikke mening for mig. Da det gik op for mig at jeg ikke havde hørt forkert, følte jeg det som om, jeg for altid ville være lænket. På en måde, andre ikke ville kunne begribe. Som om, en tung jern kugle hang om min ankel.
- Sådan en oplevelse gør, at man virkelig føler, at man skal bevise sit værd hele tiden. Det er ikke sundt for noget menneske.
Story af: Frederik Bjerre Andersen (fbja@dr.dk)

"Indeni dansede mine molekyler i en rus af lykke"

Hør Astrid fortælle mere i podcasten Tiden