Statsledere mødes i dag for at markere 80-året for befrielsen af Auschwitz, der blev befriet den 27. januar 1945 af Den Røde Hær fra Sovjetunionen under Anden Verdenskrig. Det var med til at markere afslutningen på holocaust – det nazistiske regimes folkemord på jøder.

Auschwitz var en koncentrationslejr i Polen, der blev særligt kendt for dens størrelse, medicinske forsøg, systematiske henrettelser i gaskamre og krematorier. I alt døde 1,1 millioner mennesker, hvor ni ud af ti var jøder - ganske få var danske.

Her kan man se nogle af fangerne, da de blev befriet fra Auschwitz...

Da Den Røde Hær kom ind i Auschwitz, fandt de omkring 7.000 fanger – de fleste kun knap i live. De tilbageværende fanger var for svage eller syge til, at tyskerne kunne drive på flugt, inden russerne ankom.

Auschwitz havde nemlig huset mange tusinde flere, men de tyske fangevogtere var få dage forinden blevet advaret om, at sovjetiske soldater var på vej, og det fik dem til at drive fangerne på flugt i et forsøg på at slette sporene.

Desuden forsøgte det nazistiske SS-personale i Auschwitz at ødelægge beviser for deres forbrydelser ved at brænde dokumenter og depoter med fangernes ejendele og sprænge krematorierne i luften.

Men overalt i lejren var der spor som kranier, guldtænder, bunker af tasker, stakkevis af sko og henrettede mennesker.

Det var ejendele fra de mange tusinde fanger siden åbningen i sommeren 1940. De fleste levede blot tre måneder i kz-lejren, hvor de arbejdede hårdt 10-12 timer om dagen, kraftigt underernærede og under yderst dårlige hygiejneforhold.

Her taler en fange med officerer fra Den Røde Hær.

I dagene efter befrielsen ankom militære lastbiler med brød og frivillige begyndte at yde førstehjælp. I begyndelsen af februar ankom det polske Røde Kors for at yde medicinsk hjælp.

Auschwitz-processerne begyndte den 25. november 1947 i Krakow. Her blev 40 tidligere ansatte stillet for retten.

Retssagerne førte til 23 dødsdomme, 7 livstidsdomme og 9 fængselsdomme på mellem 3 og 5 år.