Her er de vilde begivenheder fra hans karriere
Silvio Berlusconi er død
Foto: Ritzau Scanpix
Tryk videre
Angelo Carconi/EPA/Ritzau Scanpix
Til trods for et utal af skandaler har Berlusconi som ingen anden kunne gøre politisk comeback. Vi har fundet de begivenheder frem, der har gjort ham til Italiens mest berømte og berygtede mand.
Allerede som ung var Berlusconi i rampelyset. Han har sunget på flere krydstogtsskibe og under sin studentertid i Paris.
60'erne
Berlusconi blev forretningsmand. Han stod bag byggeriet af bydelen Milano 2, som anklagere har påstået, at mafiaen gav penge til. Dengang havde han revolvere med på arbejde af frygt for kidnapning.
70'erne
Berlusconi opkøber tv-stationer og giver italienerne sæbeoperaer og shows med letpåklædte kvinder. Seerne strømmer til, og det gør reklamepengene også.
80'erne
Fodbold bliver en del af Berlusconis kanaler, og i 1986 overtager han storklubben AC Milan. Med en masse nye spillerkøb bliver hans popularitet enorm. Han er nu Italiens rigeste mand.
Berlusconi sætter sig for "at redde landet", fordi venstrefløjen står til at vinde valget i 1994. Han danner partiet Forza Italia. Berlusconi vinder valget efter ukritisk dækning af sine egne medier.
Massimo Sambucetti/AFP/Ritzau Scanpix
90'erne
USA’s præsident George Bush og Ruslands Vladimir Putin bliver Berlusconis gode venner. Berlusconi bryster sig af, at den kolde krig først sluttede, da han fik Bush og Putin til at trykke hænder i Rom i 2002.
00'erne
Europa bliver ramt af gældskrise. Den rammer også Berlusconi. Italiens økonomi får problemer, og efter pres fra eget parti trækker han sig fra magten. Det er kun første akt i Berlusconis nedtur.
10'erne
Pascal Guyot/AFP/Ritzau Scanpix
Berlusconi står bag bunga-bunga-fester med ældre mænd og unge, letpåklædte kvinder.
Bunga-bunga-historien dukker op, efter Berlusconi fik løsladt den 17-årige Karima el Mahroug. Det fører til flere retssager. Blandt andet om hvorvidt han havde betalt sig til sex med en mindreårig. Men en sag om skattesnyd fører til dom.
Piero Cruciatti/AFP/Ritzau Scanpix
På grund af Berlusconis høje alder bliver en fængselsdom til samfundstjeneste. Berlusconi læser derfor højt for demente patienter i Milano. Samtidig smides han ud af det italienske senat.
Til trods for en hjerteoperation giver Berlusconi ikke op. I 2018 stiller han op til valget som den modne bedstefar ‘nonno’, der kan samle højrefløjen. Men italienerne falder ikke for hans charme.
Valgnederlag er ikke det eneste, han må kæmpe med det år. Ufrivilligt bliver han hovedperson i en film, der går bag de mindre pæne dele af Berlusconis liv.
Som 82-årig gør Berlusconi comeback. Efter ikke at have været valgbar på grund af karantæne, bliver han valgt til Europa-Parlamentet i 2019. I 2022 genvælges han til det italienske senat og hans parti bliver en del af regeringen.
Efter flere sygdomsforløb og indlæggelser dør Berlusconi 12. juni 2023. Han bliver 86 år.
20'erne
'Til min fødselsdag sendte Putin mig 20 flasker vodka', sagde Berlusconi i oktober
Foto: Ritzau Scanpix og Getty
Story af: Silas Bay Nielsen (sibn@dr.dk)