Blå blok bløder: Er håbet ude for en borgerlig regering?
Analyse
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
RIKKE GJØL MANSØ
DR’s politiske analytiker
- Det er kun ganske få måneder siden, at blå blok var halet så meget ind på rød blok, at det lige pludselig så meget realistisk ud med en blå regering. Men månederne er gået, og nu er der altså ikke særlig mange, der længere tror på, at vi kan få en ren blå sejr.
ALEX VANOPSLAGH
Partileder, Liberal Alliance
- Valget ser jo ud til at være tabt.
RIKKE GJØL MANSØ
DR’s politiske analytiker
- De seks blå partier, som går til valg på at danne en ren blå regering, ligger nu til cirka 75 mandater i vores måling. Og der er jo et godt stykke vej fra 75 til de 90 mandater, som der skal til for at få et flertal.
Kilde: Epinions nyeste meningsmåling
den 20. oktober
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Hvad er det, der giver blå blok problemer?
- Blå bloks helt store problem hedder Lars Løkke Rasmusen. Den tidligere Venstre-formand står til at få 18 mandater, og med dem vil blå blok komme op over de magiske 90 mandater. Men Lars Løkke har jo startet Moderaterne for at bryde op med blokpolitikken.
Lars Løkkes midterpolitik
LARS LØKKE RASMUSSEN
Formand for Moderaterne
- Vi ønsker en regering hen over midten, og hvis man skal hen over midten, står Socialdemokratiet på den ene side og Venstre og Konservative på den anden side. Det vil være et godt afsæt sammen med Moderaterne for en regering, der kunne give ’huset Danmark’ en hovedrengøring.
- Konservative har mistet pusten på det helt forkerte tidspunkt. Fra i august at stå til at blive det største parti i blå blok, er partiet nu nede og slås med målinger, der ligger på valgresultatet fra 2019 - nede på cirka 6,5 procent.
Den konservative nedtur
RIKKE GJØL MANSØ
DR’s politiske analytiker
- Og det er altså ikke kun skidt for Søren Pape Poulsens drømme om at blive statsminister. Det er også skidt for blå blok samlet set.
- Jeg tager det dybt alvorligt, at det er gået nedad. Det vil jeg bruge de sidste dage på at ændre.

- Men ser det ikke svært ud med det statsministerium?

- Selvfølgelig ser det svært ud.

SØREN PAPE POULSEN
Statsministerkandidat og Formand for De Konservative
- Derudover er Mette Frederiksen godt i gang med at kramme blå blok ihjel. Blandt andet ved at invitere de blå partier ind i en regering hen over midten, og også ved at erklære sig enig i rigtig meget af det, der kommer fra Søren Pape Poulsen og Jakob Ellemann-Jensen.
Mette Frederiksens 'kram'
RIKKE GJØL MANSØ
DR’s politiske analytiker
- Og det er altså svært for blå blok for alvor at bokse løs på en statsminister, der smilende erklærer sig ret enig i meget af det, de kommer med.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Hvorfor smider blå blok håndklædet i ringen allerede nu?
RIKKE GJØL MANSØ
DR’s politiske analytiker
- Det kan måske umiddelbart virke som en dum strategi at sige, at alt håb er ude – de røde har vundet. Men når de blå partier gør det, er det et angreb på Lars Løkke Rasmussen.
- Han har formået at trække en masse borgerlige vælgere over til rød blok, men jeg er ikke sikker på, at de ved, at en stemme på ham er en stemme på Mette Frederiksen. Han er ved at afgøre valget til fordel for Mette Frederiksen, og det ærgrer mig.
ALEX VANOPSLAGH
Partileder, Liberal Alliance
- De håber altså at kunne trække nogle af de blå vælgere, der overvejer at stemme på Løkke, tilbage i blå blok.
RIKKE GJØL MANSØ
DR’s politiske analytiker
- Der er ikke mange tilbage, der tror på en ren blå valgsejr. Heller ikke i de blå partier. Derfor tror jeg, vi vil se her i den sidste uge af valgkampen, at nu bliver handskerne taget af. Nu er det alles kamp mod alle. Det gælder om at stemmeoptimere.
RIKKE GJØL MANSØ
DR’s politiske analytiker
Er det overhovedet lykkedes for blå blok at sætte en politisk dagsorden i den her valgkamp? Det spørger Slotholmen om i dag:
Story af: Sara Pagh (sapa@dr.dk) og Veronika Skov
Snedker Grafik: Morten Fogde
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix