Boligejere med flekslån kan ende med en kæmpe regning
Boliglån
Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Tryk videre
Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
26.500 boligejere med et flekslån i Totalkredit skal 1. juli have fornyet deres renteaftale.

Det er et boliglån, hvor renten er bestemt i ét, tre eller fem år, altså et F1, F3 eller F5-lån.

Men den nye rente for boliglånet kommer til at kunne mærkes i husholdningsbudgettet.
SUNE MALTHE-THAGAARD
Chefanalytiker i Totalkredit
- Det er noget, der kommer til at kunne mærkes på lønkontoen. Vi taler om flere tusinde kroner for de fleste boligejere hver evig eneste måned. Det er noget, der vil kunne mærkes, at vi har haft denne rekordstore stigning i renterne.
Renten er nemlig gået fra at være omkring nul procent til cirka 3,50 procent for et F3- og F5-lån procent på få år.

Det er den største rentestigning i 14 år.
Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
SUNE MALTHE-THAGAARD
Chefanalytiker i Totalkredit
- Det er de boligejere, som har en variabel rente på deres boliglån. Så hvis du har et F3-lån og fik en ny rente for tre år siden, så er det tid til at få en ny rente igen. Det er så en højere rente, du skal betale.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
For eksempel er et F3-lån, hvor renten bliver tilpasset hvert tredje år, gået fra -0,15 procent i juli 2020 til 3,49 procent i juli 2023.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
Det betyder, at hvis en boligejer fortsætter med sit F3-lån – uden at afdrage på sin bolig – vil det blive til en merregning på 26.880 kroner om året.

Det er altså per million kroner, som boligejeren har lånt, så regningen kan løbe hurtigt op.

Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
For boligejerne med et F5-lån lyder den nye rente på hele 3,58 procent. Og der er en særlig grund til, at renterne stiger.
SUNE MALTHE-THAGAARD
Chefanalytiker i Totalkredit
- Renterne er steget, fordi vi har haft høj inflation, som mange har mærket. Derfor har centralbankerne sat renten op, for at bekæmpe inflationen. Derfor har vi også set denne rentestigning, som er den største i mange år.
Foto: Wolfgang Rattay/Ritzau Scanpix
Når centralbankerne har hævet renterne, smitter det også af på de auktioner, hvor renterne på flexlån bliver fastlagt.

De bliver kaldt for renteauktioner.
SUNE MALTHE-THAGAARD
Chefanalytiker i Totalkredit
- Forestil dig en fiskeriauktion, hvor kasser med torsk, sild og rødspætter. Her er det så bare med F1, F3 og F5-lån, hvor folk byder på det. I stedet for at sætte en pris, så er det renten, de sætter.
Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Fordi renterne er steget så meget, som de har gjort, har næsten 15.000 boligejere i år skiftet fra en femårig eller treårig variabel rente til en aftale med en årlig variabel rente – et såkaldt F1-lån.
SUNE MALTHE-THAGAARD
Chefanalytiker i Totalkredit
- Jeg tror, at de er gået fra et F5-lån til et F1-lån, fordi de ikke har haft lyst til at binde renten i hele fem år. Men ved at gå over i et F1-lån skal de allerede have en ny rente om et år, og så håber de nok, at renten er lavere.
Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Dette skift er dog ikke omkostningsfrit. Lige nu ligger renten for et F1-lån på 3,97 procent.
Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
De boligejere med et afdragsfrit lån, og som er gået fra en rentebinding fra tre år til et år får altså en ekstraregning på 31.000 kroner i øget ydelse for et lån på en million kroner. Og det er efter skat.

For dem, der går fra et F5-lån til F1-lån, vil regningen lyde på 29.760 kroner.
Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
Ifølge økonomen skal boligejerne dog vænne sig til de høje renter de kommende år.
SUNE MALTHE-THAGAARD
Chefanalytiker i Totalkredit
- Den gode nyhed er, at vi forventer, at renterne er toppet og vil falde. Men vi kommer ikke tilbage til de meget lave niveauer, vi så for nogle år siden. Når det er sagt, er der meget usikkerhed, og vi ved ikke, hvad der kommer til at ske.
Udover de stigende renter er der også nye ejendomsvurderinger på vej.
Se her, hvad det kommer til at betyde for din bolig
Grafik: Lise Grønvald og Morten Fogde Christensen, DR
Story af: Julie Würtz (julw@dr.dk) og Sara Rud