Bliver borgerforslag nogensinde til politik?
Politik
Foto: Borgerforslag.dk
Tryk videre
Siden 2018 har danskerne kunnet oprette borgerforslag. Det har flere end 1.900 siden gjort.
Men hvor let er det at opnå de 50.000 underskrifter, som der skal til for at få forslaget behandlet i Folketinget? Og derfra til at få det vedtaget?
Her er tre forslag, der er endt med forskellige resultater.
Foto: Borgerforslag.dk
Foto: Colourbox
'Indfør nordamerikanske
pungrotter i dansk natur
for at bekæmpe flåter'
1.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Malthe Vedding Poulsen/DR
Forslaget blev oprettet i 2022 og gik ud på at bekæmpe flåters spredning af sygdomme som borrelia ved at udsætte den nordamerikanske pungrotte i de danske skove.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kun 42 borgere underskrev forslaget. Dermed nåede det aldrig til Folketinget.
Samme skæbne har langt størstedelen af borgerforslagene lidt. Flere end 1.850 af alle borgerforslag har ikke opnået 50.000 underskrifter.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
'Mette Frederiksen for
en rigsretssag nu'
2.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Forslaget blev oprettet i 2021 og indebar, at statsminister Mette Frederiksen skulle tiltales ved Rigsretten i forbindelse med sagen om aflivning af mink.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Forslaget fik 50.000 underskrifter og blev derved - ligesom 52 andre borgerforslag siden 2018 - behandlet i Folketinget. Her blev det forkastet.
Foto: Colourbox
'Sorgorlov når man mister et barn 0-18 år'
3.
Foto: Colourbox
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Forslaget blev oprettet i 2019 og foreslog en sorgorlov på minimum seks måneder, hvis man mister et barn mellem 0 og 18 år.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Forslaget opnåede de 50.000 underskrifter. I Folketinget stemte alle partier og løsgængere for, og forslaget blev derfor vedtaget.
Siden 2018 har 53 borgerforslag opnået de 50.000 påkrævede underskrifter. Ud af dem er kun syv forslag blevet vedtaget.
På trods af det lave antal mener professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Rune Stubager, ikke, at man bør kalde borgerforslagsordningen for en fiasko.
7/53
Rune Stubager
Professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet
Borgerforslagsordningen er en demokratisk gevinst. Ikke en kæmpe stor en, men den har givet borgere en mulighed for at komme til orde, som de ikke havde før.
Foto: Ashraf Rachid
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
For selvom det ikke er mange borgerforslag, der har medført lovændringer, så har langt flere forslag opnået noget andet
– nemlig at sætte gang i den politiske debat.
Rune Stubager
Professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet
Når et forslag har krydset de 50.000 underskrifter, så KOMMER det jo til debat i Folketinget – også selvom det ikke bliver vedtaget. Og at få emner på den politiske dagsorden og få startet en diskussion er også at øve indflydelse i samfundet – og deri ligger der også en form for magt.
Foto: Ashraf Rachid
Skal TikTok, Snapchat og Instagram være forbudt for børn?
Det mener et nyt borgerforslag, der nu skal behandles i Folketinget.
Garfik: Sys Therese Roed Abrahamsen
kæbsmaR gnaB enirtaStory af: Annegerd Lerche Kristiansen (agkr@dr.dk) og K