Your browser doesn't support HTML5 audio.

Ny Novo-formand, voldsomme russiske angreb og 13 år gammel drabssag
Dagens overblik
Tryk videre
Første historie
Dobbeltrolle til ny Novo-formand
Casper Schrøder
Korrespondent, Økonomi
- Det har været en vild dag i dansk erhvervsliv. Der har været et kæmpe opgør mellem Lars Rebien Sørensen, Novo Nordisk Fonden og den bestyrelse, der nu er gået af. De var uenige om, hvad der skulle gøres i den krise, som Novo Nordisk står i.

Kort om sagen
Lars Rebien Sørensen er ny bestyrelsesformand i Novo Nordisk. Det blev besluttet på en ekstraordinær generalforsamling tidligere i dag.
Beslutningen kommer, efter at størstedelen af bestyrelsen i Novo måtte stoppe grundet interne uenigheder.
Han er samtidig formand for Novo Nordisk Fonden, der er medicinalgigantens største aktionær.
Det har affødt kritik, at Lars Rebien Sørensen både skal være formand for selve virksomheden Novo Nordisk og for firmaets hovedaktionær.
- I Novo Nordisk Fonden har vi altid haft en stærk tro på vigtigheden af uafhængige formænd i Novo-selskaberne, samt på et generelt armslængdeprincip med hensyn til ledelse. Det princip vender vi tilbage til, når vi har fundet min efterfølger.

Lars Rebien Sørensen
Formand for Novo Nordisk og Novo Nordisk Fonden
- Nu har vi altså Lars Rebien Sørensen, der besidder en dobbeltrolle. Både som formand i Novo Nordisk Fonden og for virksomheden. Det er højst usædvanligt. Han siger, det er nødvendigt. Selskabet er presset, ejerne mente ikke, at bestyrelsen tog vare på problemerne i tilstrækkelig grad. Man ville gerne skifte ud og have nye kræfter ind.

Casper Schrøder
Korrespondent, Økonomi
Næste historie
Store russiske angreb i Ukraine
- Vi tog nøglerne og gik hen for at tjekke. Da jeg trådte ind, forstod jeg med det samme, hvad der var sket. Der var ingen vægge, alt var styrtet sammen, intet var tilbage. Da jeg kom tilbage anden gang, fik jeg at vide, at min mor lå der. Hun var død på stedet. Min far lå også under en betonplade og døde formentlig også på stedet.
Andrii
Beboer, Kyiv
Kort om sagen
Mindst seks personer har mistet livet i nye russiske angreb i Ukraine i nat. Mindst 34 meldes såret.
Ifølge præsident Zelenskyj har Rusland anvendt mindst 430 droner og 18 missiler alene på angrebet i Kyiv.
Angrebene ramte flere store byer, herunder Odesa, Kharkiv og hovedstaden Kyiv.
Maxym Marusenko
EPA/Ritzau Scanpix
Ruslands forsvarsministerium fortæller, at angrebene ramte 'militærindustrielle bygninger og energifaciliteter'.
Kyiv, Ukraine
- Mit hår gik i brand, og så så jeg, at alt var mørkt af røg. Jeg tændte en lommelygte og så, hvor hunden var. Da jeg gik tilbage, opdagede jeg en stor flamme.
Mariia
Beboer, Kyiv
Næste historie
13 år gammel drabssag for retten
- De pårørende har skullet vente så mange år. Det er jeg ked af på deres vegne, men jeg håber, der kan komme et punktum nu.
Søren Harbo
Secialanklager
Kort om sagen
Han flygtede kort efter drabet til Somaliland, hvor han senere blev anholdt og dømt for drabet. Sidste år blev han udleveret til Danmark.

En novembernat i 2012 blev den 21-årige studerende Jonas Thomsen Sekyere stukket ned og dræbt på diskotek Bakken i København.
I dag, næsten 13 år senere, begyndte retssagen mod den formodede gerningsmand, Omer Hassan Sheik Muse.
Den nu 40-årige Omer Muse nægter sig skyldig i drab.


- Den tiltalte erkender grov vold med døden til følge. Men han siger, at det ikke var hans hensigt, at Jonas skulle dø. Den tiltalte har forklaret, at han husker tumult og en slåskamp, men han husker ikke, at han skulle have haft eller stukket med en kniv.

Caroline Clante
Retsreporter, DR Nyheder
17. november 2012
quiz
Har du styr på ugens nyheder?
Tag vores nyhedsquiz her

Story af: Anders Vestergaard Nielsen (NANI@DR.DK)