Your browser doesn't support HTML5 audio.

Klimademonstrationer verden over, et nej til homovielser og stor hjemmeværnsøvelse
Dagens overblik
Tryk videre
Første historie
Store klimademonstrationer verden over
Aalborg
København
Kort om sagen
I dag er hundredtusindvis af mennesker verden over på gaden til klimademonstrationer.
Anledningen til de globale demonstrationer er FNs årlige klimatopmøde, som lige nu finder sted i regnskovsbyen Belém i Brasilien.
I Danmark har der været demonstrationer i København, Aarhus, Aalborg, Odense, Viborg, Hillerød og Tønder.
I Belém har mange rejst langt fra både ind- og udland for at deltage i demonstrationerne.
Belém, Brasilien
Maria Andersen
Korrespondent, Klima
- Det kan næsten føles som en fest at gå midt i demonstrationen her, men budskabet er alvorligt. Det er tid til at begrave de fossile brændstoffer, står der på banneret her. Tusindvis af mennesker fra hele verden - aktivister, almindelige mennesker og oprindelige folk, har rejst i ugevis gennem Amazonas for at nå frem til Belém. Man mærker en vibrerende stemning, et behov for at kunne lade sig høre.

Belém, Brasilien
Emil Bejer-Pedersen
Aktivist, Den Grønne Ungdomsbevægelse
- Folk er simpelthen trætte af jakkesætsklædte diplomater, der render rundt i konferencehaller og vedtager aftaler, som udelukkende kommer de allerstørste forurenere til gode.

Belém, Brasilien
Næste historie
Nej til homovielser
- Jeg synes, det er meget vigtigt, at en borgmester anerkender og respekterer alle mennesker i kommunen.
Lone Andersen
Borgmesterkandidat, Venstre
Kort om sagen
Kan man have en borgmester, der nægter at vie homoseksuelle? Det diskuterer man nu igen i Ringkøbing Skjern Kommune.
Den holdning kostede ham borgmesterposten i 2017. I år afviser både Venstre og Socialdemokratiet at støtte ham som borgmester af samme grund.
For Kristendemokraternes borgmesterkandidat Kristian Andersen vil ikke vie to borgere af samme køn.
Kristian Andersen overlader dog gerne opgaven med at vie homoseksuelle til sine byrådskolleger. Alligevel splitter beslutningen vælgerne.
- Det er ikke min kop te. Sådan vil jeg sige det.
- Det har jeg ikke de store problemer med. Det tror jeg ikke får nogen indflydelse.
Det skal vi nok finde ud af. Han har jo lov til at have den holdning.
- Jeg vil ikke sætte et kryds ved ham efter den kommentar.
Bjørn Pedersen
Ringkøbing-Skjern
Karl-Erik Christiansen
Ringkøbing-Skjern
Mona Hindhede
Ringkøbing-Skjern
- Jeg respekterer fuldt ud andres rettigheder, og jeg beder om, at andre respekterer mig. Man kan vende diskussionen og sige, at i og med at man får en borgmester, der ikke ønsker at vie homoseksuelle, men sørger for at det sker, så viser vi, at her lever vi side om side. Vi kaster ikke med mudder overhovedet, men vi rummer hinanden.
Kristian Andersen
Borgmesterkandidat, Kristendemokraterne
Næste historie
Stor hjemmeværnsøvelse på Lolland-Falster
Rødby
I denne weekend er cirka 250 soldater fra hjemmeværnet samlet til militærøvelse på Lolland-Falster.
Kort om sagen
Hjemmeværnet fortæller, at øvelsen er særlig nødvendig nu, hvor sikkerhedstruslen er skærpet i Danmark.
Mere end 250 frivillige fra hjemmeværnet samles i denne weekend på Lolland-Falster for at træne.
Soldaterne skal øve sig i bykamp, bevogtning og overvågning samt i at standse fjendtlige handlinger som spionage og sabotage.
Antallet af ansøgere til hjemmeværnet stiger. Alene i år har 4.800 ansøgt indtil videre.


- Jeg synes, det er rigtig dejligt, at flere civile søger at komme til hjemmeværnet. Vi har brug for alle de soldater, vi overhovedet kan få. Sandheden er, at opgaven er stor. Hjemmeværnet har en vækstambition. Vores nation har brug for kampkraft, og vi har brug for at kunne levere kampkraft til Forsvaret, hvis vi skulle få brug for det.
Peer Sander Rouff
Chef, hærhjemmeværnssoldaterne Østdanmark
- Jeg føler mig personligt forpligtet, når jeg er en ung mand, der kan både fysisk og psykisk. Så føler jeg, at jeg er nødt til at yde min del. Det føler jeg, jeg kan her.
Sebastian Ellermann
Frivillig soldat, Hjemmeværnet
VM Kvalifikation
Danmark møder Belarus i parken

Følg med her
Story af: Anders Vestergaard Nielsen (NANI@DR.DK)