Daniel Rye har stået ansigt til ansigt med to af sine fangevogtere
Foto: Hussein Malla/AP/Ritzau Scanpix
Tryk videre
DANIEL RYE
Fotograf og tidligere
gidsel i Syrien
- Da jeg sad overfor ham, var der ingen tvivl om, at det var ham. Ingen tvivl overhovedet. Det matchede hans fysik og hans stemme. Det triggede alt på mig.
For snart ti år siden blev freelancefotografen Daniel Rye kidnappet og taget som gidsel af Islamisk Stat i Syrien i 13 måneder, og siden da har han forsøgt at komme videre. Men sidste år skete, der noget, som i den grad fik traumet til at stå klart igen. Det fortæller han om i DR's podcast Genstart.
Foto: Dokumentaren 'Gidseltagerne'
Foto: AFP/Ritzau Scanpix
For Daniel fik muligheden for at stå ansigt til ansigt med to af sine fangevogtere. Fordi de dengang var maskerede omkring gidslerne, er det første gang, at han rigtigt ser dem.
Han mødte den første af dem, El Shafee Elsheikh, da Daniel i foråret sidste år skulle vidne i retssagen i USA mod ham.
- Pludselig så kan jeg ikke få øje på El Shafee, for der er en computer-skærm i vejen. Lige da jeg finder ud af, at jeg ikke kan se ham, og han ikke kan se mig, der fandt jeg ud af, at nu jeg er i tryghed. Han kan ikke påvirke mig lige nu.
Foto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix
Mens Daniel Rye sad i retssalen for at vidne mod sin tidligere fangevogter, blev han mindet om følelsen af at være et offer. Og selvom han ønskede at se frygten i øjnene og møde fangevogterne, så gjorde det noget ved ham.
- Selv i det rum, hvor jeg egentlig bare var et vidne, slog det mig, at jeg aldrig vil miste følelsen af at have været et offer. Den vil være med mig på godt og ondt. Så jeg skulle virkelig tage mig sammen for ikke at få ondt af ham.
Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix
Ikke længe efter at Daniel vidnede, fik han muligheden for at mødes med en af sine andre fangevogtere, Alexanda Kotey. Denne gang er det ikke i en retssal, men i stedet ansigt til ansigt i et kontorlokale hos FBI.
- Det er jo bare absurditet ovenpå absurditet. Vi sidder i det her totalt kedelige, grå mødelokale uden vinduer. Settingen var det mest kedelige, åndssvage møde, man kan forestille sig om et eller andet, man er ligeglad med på sin arbejdsplads.
- Samtidig med at det var en af de mest skelsættende og angst-provokerende begivenheder i mit liv. Selvom jeg havde gjort alt for at negligere hans magt over mig, så havde han jo været i alle mine mareridt, siden jeg var kommet hjem fra Syrien og så til nu.
Foto: Hussein Malla/AP/Ritzau Scanpix
I fire timer sad Daniel Rye i kontorlokalet og talte med sin tidligere fangevogter. En fangevogter, som han især kan huske fra den dag, han blev løsladt efter 13 måneder i sin celle i Syrien.
- Han siger, se godt på dem, for det er sidste gang, at du får dem at se. Som om han lige vil tvære ud i hovedet på mig, at de, der nu er nogle af de seks mennesker, der er allertættest på mig i mit liv, at de vil blive dræbt.
- Af de tre britiske fangevogtere, så var der noget i ham, som tog enhver chance for at lege med os. Lege med vores hoveder. Afstraffe os fysisk. Det var som om han trivedes i at være den, der havde magten. Som om at han i det største del af hans liv havde oplevet det modsatte og været den, der føles magtesløs.
Foto: Hussein Malla/AP/Ritzau Scanpix
De to fangevogtere blev fanget af den kurdiske hær i 2018 og anholdt. I retten erkendte Alexanda Kotey sig skyldig i otte tiltaler om kidnapning, tortur og halshugning. Han fik livstid for hver tiltale. El Shafee Elsheikh blev fundet skyldig i alle otte tiltaler. Han fik ligeledes livstid for alle tiltaler.
Syrien,
30. marts 2018
Foto: Hussein Malla/AP/Ritzau Scanpix
Selvom det har været hårdt at stå ansigt til ansigt med to af sine gidseltagere, er han glad for, at han valgte at se frygten i øjnene.
Syrien,
30. marts 2018
- Jeg har fået muligheden for at gøre alt det, som psykologer vil mene, er en god ide at gøre, hvis man har et voldsomt traume. Vitterligt fra A til Z. Jeg har forsøgt ikke at flygte. I perioder har jeg lagt ting på is, men jeg er aldrig flygtet. Jeg har altid konfronteret det, som føltes lidt uhyggeligt.
Foto: Dokumentaren 'Gidseltagerne'
Nu har Daniel Rye skrevet en bog om, hvordan han har forsøgt at komme videre. Titlen på bogen er “Nærmest fri”. Egentlig havde han tænkt, den skulle hedde “Fri”, men under en redigering, var der en, der skrev “nærmest” foran, og det gav mening.
- Det var spot on, for den her historie har været 1000 timers terapi. At gå tilbage og kigge på alle de her begivenheder, tage dem frem igen og betragte dem. Den her bog har i allerhøjeste grad været et selvterapeutisk projekt. Jeg tror, at min konklusion har været, at jeg aldrig bliver fri for det her.
Hør hvordan særligt én duft stadig får Daniel Rye tilbage til tiden i fangenskab.