Bankerne opfandt Dankortet for 40 år siden, og det har været en lang succes. Nu bliver mange andre betalingsformer populære. Det er en udfordring for Dankortet, hvordan det skal overleve til at blive 50.
Dankortet blev første gang brugt i 1983. Men kortet risikerer at have lagt sine bedste år bag sig. Lad os se på, hvorfor Dankortet blev skabt – og hvilke udfordringer, der kan give det en midtvejskrise.
Arkivklip
fra 1984
JAN DAMSGAARD
Ekspert i betalingssystemer, CBS
- Jeg var dreng, da Dankortet kom frem. Dengang var det sådan, at når jeg ikke havde flere penge i pungen, havde jeg ikke adgang til flere penge. Så fik jeg et hævekort, så jeg kunne hæve kontanter ...
… og senere kom der et dansk flag og logo på, og så kunne man begynde at betale i butikkerne. Jeg havde faktisk adgang til penge døgnet rundt. Så det var jo en fantastisk udvikling, som lagde kimen for Dankortets utrolige popularitet.
Dankortet blev skabt i fællesskab af de danske banker. I første omgang skulle kortet lægges på en såkaldt fluesmækker, der tog et aftryk. Senere kom der hæve-automater og magnetkort, efter lidt folkelig modstand tog populariteten til.
- Nej, jeg er ikke interesseret i Dankort. Jeg har en bankkonto.
-Der er ingen forretninger, der tager det. Det er ikke rigtig kommet i gang.
- Nej, jeg kan bedre lide at have nogle 100-lapper og så stikke dem ud, når jeg får lyst til det.
Arkivklip
fra 1983
Dankortet var i 1983 banebrydende, fremsynet - og dansk. Men i dag er det på udenlandske hænder. Ifølge Jan Damsgaard er en af udfordring for Dankortet i dag, at ingen på den måde føler ansvar for det.
Arkivklip
fra 1981
- Dankortet har været et nationalt klenodie, som blev understøttet af alle danske banker og alle danskere. Nu er Nets imidlertid solgt til italienere, og derfor er der ikke rigtig nogen, der støtter op om dankortet længere.
JAN DAMSGAARD
Ekspert i betalingssystemer, CBS
I dag indeholder de fleste Dankort også et Visa-kort, der oprindelig er målrettet betalinger i udlandet og nethandel. Men internationale kort er i fremgang, og flere banker tilbyder nu kunderne Dankort og Visa hver for sig. For nylig droppede Spar Nord Dankortet helt.
Foto: Mads Claus Rasmussen/ Ritzau Scanpix
- Den indtægt, bankerne har, når du betaler, er højere med Visakort end med Dankort. Det er derfor, nogle af bankerne er fristet til at udstede et Visakort frem for et Dankort - og slet ikke Visa-Dankort længere.
Den helt store udfordring for Dankortet er betaling på mobilen. Apple Pay står alene for omkring hver fjerde betaling i en dansk butik, og kun én bank har lige nu gjort betaling med Dankort muligt hos Apple.
Foto: Lea Suzuki/ San Francisco Cronicle via AP/ Ritzau Scanpix
- Det, der er en særlig udfordring for Dankortet, er, hvordan det skal overleve til også at blive 50 år. Det gælder også for de andre kredit- og debitkort.
- De er alle sammen udfordret ved, at det er svært at hamle op med den bekvemmelighed, der ligger i at betale med sin mobiltelefon. Derfor er fremtidsudsigterne lidt sværere for alle kort, inklusive Dankortet.
Oveni har Dankortet også udfordringer på teknologien. Kortet tjekker ikke saldoen, før der bliver betalt - og det får særligt unge til bevidst at vælge Dankortet fra.
Foto: Signe Goldmann/ Ritzau Scanpix
- De unge foretrækker faktisk, at der er saldokontrol, så man ikke kommer til at bruge for mange penge. Af historiske og teknologiske årsager kan man med et Dankort faktisk overtrække sin konto, inden kortet bliver lukket.
Dankortet er altså ikke længere dansk, bankerne er begyndt at miste interessen - og kortet forsvinder fra danskernes bevidsthed, når vi betaler med mobilen.
Så er der overhovedet nogen fremtid for 40 års-fødselaren?
- Jeg er ikke sikker på, at vi ville miste noget ved, at vi ikke havde Dankortet længere. Rigtig meget betaling foregår på mobiltelefonen, hvor vi ikke kan se, om det er Dankort, Visa eller Mastercard, der ligger bag,
- Så på den måde er der ikke nogen særlig grund til at holde liv i det. Med mindre man ser på Dankortet som et stykke kritisk infrastruktur til betalinger, som vi gerne vil holde i hævd for at kunne bevare vores suverænitet.