'Og det var forår og Danmark frit': Hvor meget ved du om befrielsen?
Danmarks befrielse
Tryk videre
Foto: Erik Petersen/Ritzau Scanpix
I dag er det 80 år siden, at mørklægningsgardiner blev revet ned, og danskerne strømmede ud på gaden for at markere, at tyskerne havde kapituleret. Men hvor meget ved du egentlig om Danmarks befrielse? Test dig selv her.
Nordfoto/Ritzau Scanpix
Det var i en udsendelse fra BBC den 4. maj 1945 klokken 20.35, at meldingen kom om, at de tyske tropper havde trukket sig.

Johannes G. Sørensen var speaker ved BBC’s danske redaktion i London og var i gang med at oplæse nyhederne, da hans kollega brasede ind i studiet og fortalte ham nyheden. Kort efter tændte Johannes G. Sørensen mikrofonen og fortalte befrielsesbudskabet.
Foto: Flemming Bergsøe, Nationalmuseet
Foto: Flemming Bergsøe, Nationalmuseet
Efter aftenens radioavis blev ’Der er et yndigt land’ sat på. Optagelsen blev i dagens anledning hentet i arkivet i en version sunget af DR Pigekoret. Helt frem til næste morgen blev befrielsesbudskabet gentaget i radioen med grammofonmusik indimellem.
Foto: Nationalmuseet
Foto: Nf/Nordfoto/Ritzau Scanpix
På Bornholm ville Nazityskland ikke overgive sig til Sovjetunionen. Den 9. maj om eftermiddagen gik sovjetiske soldater derfor i land i Rønne, og først et år efter - 5. april 1946 – forlod de øen. Bornholmerne fejrede dermed først afslutningen på Anden Verdenskrig et år senere end resten af Danmark.
Foto: Ulf Nilsen/Ritzau Scanpix
Foto: Vittus Nielsen/Ritzau Scanpix
Nazisterne indførte mørklægning i Danmark, så bombefly ikke kunne se lys på jorden, og alle skulle derfor sætte mørklægningsgardiner for deres vinduer. Da befrielsesbudskabet lød, reagerede danskerne ved at rive mørklægningsgardinerne ned, og det blev efterfølgende et symbol på befrielsen at sætte lys i vinduerne.
Foto: A. E. Andersen/Ritzau Scanpix
Foto: Sven Gjørling/Ritzau Scanpix
Apotekeren Mads Nielsen skrev ’En lærke letted’ som en sang om Danmarks befrielse. Sangen handler både om den glædelige befrielse, men også om dem, der mistede livet i krigen. I dag er sangen optaget i Højskolesangbogen. Lærken er desuden gennem historien blevet brugt som et symbol på Danmark.
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
Tyske tropper besatte Danmark den 9. april 1940. Det tog kun få timer for tyskerne at få kontrol med hele landet, og den danske regering, militæret og kongen besluttede sig for at overgive sig. Danmarks regering indgik i den omdiskuterede samarbejdspolitik mod at tyskerne respekterede Danmark politiske uafhængighed.
Foto: A. E. Andersen/Ritzau Scanpix
Foto: Walther Månsson/Ritzau Scanpix
Mindelunden ligger i København. Under krigen brugte den tyske besættelsesmagt området som henrettelses- og begravelsesplads for en lang række danske modstandsfolk. I dag er mindelunden en kirkegård til de modstandsfolk, der mistede livet under besættelsen.
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
Kong Christian den 10. var Danmarks konge under besættelsen og befrielsen, og han blev især et folkeligt samlingspunkt under besættelsen på grund af sine daglige rideture gennem København, hvilket gav ham tilnavnet ’Rytterkongen’. Også ved Genforeningen i 1920 red han over grænsen på sin hest.
Foto: A E Andersen/Ritzau Scanpix
Foto: A E Andersen/Ritzau Scanpix
Efter befrielsen fulgte et større retsopgør i Danmark, hvor danskere, der havde tjent penge på værnemagten blev gjort til forbrydere – også kaldet værnemagere. Det betød, at en lokal købmand, som havde solgt tyskernes købmandsvarer, også kunne blive dømt. Med tiden stilnede retsopgøret dog af.
Foto:UKENDT, Scanpix
Foto: Vagn Hansen, Scanpix
Dødsstraf blev afskaffet i Danmark i 1930, men efter befrielsen blev dødsstraf indført igen. Den blev indført med tilbagevirkende kraft, så man kunne dømme folk til døden for handlinger begået på dagen for Danmarks besættelse – 9. april 1940 – og frem.
Der blev ikke sat stearinlys i vinduerne den 4. maj 1945. Så hvorfor gør vi det i dag?
Foto: Erik Petersen/Ritzau Scanpix
Kilder: Nationalmuseet, Mindelunden.dk, Højskolesangbogen og artikler fra dr.dk
Story af: Vibeke Mikkelsen Hansen (vimi@dr.dk)