David blev bortadopteret mod sin mors vilje
Det store adoptionstyveri
Tryk videre
Gensynsglæden er ikke til at tage fejl af, da David Kildendal Nielsen for første gang som 41-årig møder sin biologiske mor i Indien.
Til daglig bor nu 45-årige David i København med sin familie, og i de sidste 10 år har han jagtet sandheden om sin adoption fra Indien til Danmark.
For David havde fået en mistanke om, at noget ikke helt stemte.
Foto: Privat
David er 16 måneder gammel, da han bliver adopteret til Danmark. Han vokser op på Lolland, han føler sig elsket, og barndommen er tryg.
Men da Davids far dør, finder han pludselig nogle papirer, der gør ham nysgerrig.
Foto: Privat
DAVID KILDENDEL NIELSEN
- Der dukker den gule mappe op – min adoptionsmappe. Jeg finder den bare og begynder at bladre i den, og der begynder at komme oplysninger frem. Papirer, jeg ikke har set før.
Som 35-årig beslutter David sig for at rejse til Indien for at finde ud af mere om sine første leveår.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
På rejsen møder han blandt andet advokaten Susan Joseph, der håndterede adoptionssager på børnehjemmet, hvor David boede som helt lille.
Foto: Privat
DAVID KILDENDAL NIELSEN
- Lige så snart lederen af børnehjemmets navn - pastor George - blev nævnt, så sagde alle, at det var ham, der var kendt for at franarre forældre deres børn og tage børn på gaden.
Tilbage i Danmark modtager David en mail fra Susan Joseph. Han læser den. Og læser den endnu en gang. Han har svært ved helt at forstå, hvad der står.
- "Du har en biologisk bror, og den bror er også bortadopteret til Danmark." Det var jo fuldstændig sindssygt.
DAVID KILDENDAL NIELSEN
Foto: Privat
David skriver et brev til sin bror, hvor han fortæller om sin opdagelse – og de to brødre mødes.
Men fundet af broren vækker også en undren. Hvorfor har det danske adoptionsbureau ikke fortalt ham om broren? Og er der andet, som ikke er foregået efter bogen?
Efter at David møder sin bror, går han på jagt efter mere af sin indiske familie. Derfor får han kontakt til Anjali Pawar i Indien, som har hjulpet adskillige adopterede med at finde deres familier. Hun anbefaler ham at gå til de indiske medier.
-Mit navn er David. Jeg er 41 år.
Så der bliver lavet alle mulige artikler og tv på det...
- Ifølge papirerne har jeg en bror, som også er adopteret.
... i håbet om, at der var nogen, der ville se det og genkende et eller andet.
- Ud af det blå skriver Anjali i 2018, at hun har et billede af min mor. Det var stort. Jeg ser mig selv som lille siddende på skødet af hende. Martin sidder på skødet af pastor Georges (lederen af børnehjemmet, red.) kone. Så vi sidder lige ved siden af hinanden.
- Hvorfor er hun på billedet? Hvorfor er hun overhovedet på børnehjemmet? Hvorfor er dette billede blevet taget? Hvad er relationen til lederen af børnehjemmet, pastor George? Det virkede meget mærkeligt.
DAVID KILDENDAL NIELSEN
Foto: Privat
David bruger billedet i den videre søgen efter sin mor. Fra tidlig til sent besøger han kontorer, rådhuse og politistationer i Indien. Nogle steder banker han på fra dør til dør.
Og så en dag bliver David kontaktet af en mand, der siger, han er Davids fætter - og fortæller om Davids mor.
Og en novemberdag i 2019 møder David endelig sin biologiske mor.
- Det var ret vildt. Det var meget, meget vildt. Og så begynder både min mor og mine onkler og tanter at fortælle historien. Og fuldstændig, som vi havde tænkt fra starten, var det aldrig meningen, at vi skulle have været bortadopterede.
DAVID KILDENDAL NIELSEN
- Vores far behandler ikke vores mor godt. Så de går fra hinanden. Hun går fra ham og er så alene med Martin og mig.
- Jeg var fattig og havde ikke meget at spise, så jeg arbejdede hårdt for at tjene penge.
- Og det bliver simpelthen for hårdt for hende både at have et job og have os.
På et tidspunkt møder Davids mor en mand, som hedder pastor George, og som fortæller hende om et hostel, hvor man kan flytte ind i en midlertidig periode, indtil man kommer på fode igen. Og det gør Davids mor.
- De sagde, jeg skulle underskrive. Så underskrev jeg.
- Det hun så ikke vidste var, at det var et børnehjem. Og det hun skrev under på, ved at sætte sin tommelfinger på et stykke papir, var jo faktisk, at hun gav min bror og jeg til adoption.
- Så en dag, der kommer hun tilbage, og der er vi så ikke længere på børnehjemmet. Og nu får hun at vide, at vi er blevet bortadopteret, og det har hun i øvrigt skrevet under på.
- Hvordan skulle jeg bare kunne give min børn væk til adoption?
- Vi er blevet franarret vores mor. Vi skulle aldrig have været bortadopteret. Jeg synes simpelthen, at der ligger en uretfærdighed i det, der er så stor og svær at beskrive.
DAVID KILDENDAL NIELSEN
Pastor George er i dag død. Hans efterladte er blevet forelagt de oplysninger, DR bringer frem. Men de har ikke ønsket at kommentere sagen.
- Hvordan kan det være, at de aftagerlande i den vestlige verden, som har fået børn fra de her afgiverlande - lad os bruge Indien som udgangspunkt - at de ikke har reageret på de mange sager, der har været oppe igennem årene?
DAVID KILDENDAL NIELSEN
David og hans bror er ikke de eneste fra børnehjemmet i Indien, som er kommet til Danmark med rod i adoptionspapirerne.
Få hele historien her.
Story af: Annegerd Kristiansen og Caroline Vendelbo (cven@dr.dk)
Foto: Privat