Vælgerne her i svingstaten Georgia er nogle af dem, der kan afgøre valget.
Det ved både Donald Trump og Kamala Harris. Derfor har de begge været forbi Georgia adskillige gange i løbet af deres kampagner. Mange andre stater har ikke fået et eneste besøg.
De vil nemlig begge to have fat i de vælgere i Georgia, som ikke er helt sikre på, hvor – eller om – de skal sætte et kryds.
Tvivlerne kan afgøre valget, fordi løbet mellem Harris og Trump er så tæt i Georgia. Det kan være ganske få, der skal træde til den ene eller den anden side, for at afgøre hvem der vinder delstaten – og måske også valget.
Få tusinde
vælgere i netop
Georgia var med
til at afgøre valget
mellem Joe Biden
og Donald Trump i
2020
Dengang stemte næsten fem millioner i staten. Med bare 11.779 flere stemmer end Donald Trump vandt Joe Biden kampen om delstaten Georgia.
Det amerikanske valgsystem er nemlig bygget sådan op, at man i princippet kun behøver én stemme mere end sin konkurrent for at vinde hele staten: Altså at vinderen tager det hele.
Det betyder, at Joe Biden med det snævre flertal sikrede sig alle Georgias 16 valgmænd.
Det er dem, man skal samle flest af for at blive præsident.
Hver stat har et antal valgmænd, afhængig af hvor mange der bor i delstaten.
Der er i alt 538 valgmænd, og det er dem, som udpeger præsidenten.
For at vinde valget skal man sikre sig flest valgmænd – det vil sige mindst 270 ud af de 538.
I 2020 var kampen
om delstaterne – og
altså valgmændene
– tættest i Georgia,
Arizona og Wisconsin
Med blot 42.918 stemmer løb Biden med sejren i de tre delstater. Sejrene i Georgia, Arizona og Wisconsin sikrede Biden 37 valgmænd.
Uden dem havde Biden lige præcis ikke kunne tælle til 270 valgmænd. Så var det blevet uafgjort. Hvis det sker, er det op til Kongressen at udpege præsidenten. Det er dog ikke sket siden 1837.
Så var få tusinde
Biden-vælgere blevet hjemme på sofaen dengang i 2020, kunne udfaldet af valget have været et helt andet
Ved dette
valg kan det igen
vise sig at blive få
tusind mennesker
i svingstaterne, der bliver afgørende
I langt de fleste stater er det mere eller mindre givet på forhånd, om den går til Republikanerne eller Demokraterne.
Opdateret 24. oktober
Kilde: Real Clear Politics
Men i de her syv stater er løbet mellem Trump og Harris så tæt ved det her valg, at det er ganske få vælgere, der skal flytte sig til den ene eller den anden side for at afgøre valget.
Opdateret 24. oktober
Kilde: Real Clear Politics
Det er blandt andet her i svingstaten Pennsylvania, at valget kan blive afgjort. Med 19 valgmænd bliver staten en af de helt store valggysere. Og de valgmænd kan blive sikret ved at overtale ganske få, men helt rigtige vælgere.
De seneste måneder har meningsmålinger nemlig vist stort set dødt løb i staten – og som Trump selv siger: “Hvis vi vinder Pennsylvania, vinder vi det hele”.
Opdateret 30. oktober
Kilde: Real Clear Politics
Hvilken retning vil Trump og Harris sætte for fremtidens USA?