De her tre ting skal du holde øje med i krigen lige nu

De her tre ting skal du holde øje med i krigen lige nu Krigen i Ukraine Tryk videre

- I Ukraine er situationen den nu, at det er Rusland, der har fat i den lange ende. CLAUS MATHIESEN Militæranalytiker, Forsvarsakademiet

Foto: Press Service Of The 24th Mechanized Brigade Handout/EPA/Ritzau Scanpix Den 24. februar 2022 invaderede Rusland Ukraine og sendte missiler indover store dele af landet. Det er nu mere end 1000 dage siden, og krigen er stadig i fuld gang. Men hvad er særligt afgørende for krigen lige nu? Claus Mathiesen har tre bud.

Foto: John Hamilton/AFP/Ritzau Scanpix 1. Langtrækkende våben

Foto: Presidential Office Of Ukraine/AP/Ritzau Scanpix Ifølge flere store medier som Reuters har den amerikanske præsident, Joe Biden, givet sin ukrainske kollega, Volodymyr Zelenskyj, lov til at bruge langtrækkende amerikanske missiler til at angribe ind i Rusland. Hvis det viser sig at være sandt, kan det blive helt afgørende for krigen...

- Tilladelsen til at bruge langtrækkende våben er afgørende for Ukraine, fordi det kan føre krigen i stigende omfang ind på russisk jord. Det kan stoppe eller begrænse de mange luftangreb mod Ukraine - såvel langs fronten som mod byer og civile mål.

Foto: Th Mechanized Brigade Press Service Handout/EPA/Ritzau Scanpix 2. Det østlige Ukraine

Rusland vinder frem flere steder langs frontlinjen her i det østlige Ukraine. Men det kommer også med en pris. I oktober blev der ifølge britiske efterretninger dræbt og såret over 1.500 russiske soldater om dagen. Især omkring én by, går det lige nu voldsomt for sig. Grafik: Sara Lillie Gornitzka pix

Video: Deutsche Welle TV Det er her i Pokrovsk, hvor ukrainerne forsøger at holde de russiske tropper på afstand. Presset på denne del af frontlinjen er intenst, og det kan få store konsekvenser, hvis Ukraine mister Pokrovsk. Pokrovsk, 22. oktober 2024

- Det er et vigtigt jernbane- og trafikknudepunkt for ukrainerne, som vil være ubehagelig at miste. Samtidig er det en af de sidste kulminebyer, som Ukraine har adgang til. Det kan få betydning for Ukraines i forvejen hårdt plaget energiforsyning.

- Det handler i Østukraine for Rusland om, som de ser det, at befri hele territoriet af den region. Det går langsomt men sikkert fremad med at nå det mål. Dog mangler der stadig 7-8.000 kvadratkilometer – et areal på størrelse med Sjælland.

Foto: Yan Dobronosov/AFP/Ritzau Scanpix 3. Den russiske Kursk-region

Den 6. august 2024 vågnede verden op til den overraskende nyhed om, at Ukraine nu for første gang i krigen var rykket ind over den russiske grænse. De besatte dengang et ifølge dem selv et område på størrelse med Vejle kommune. Grafik: Sara Lillie Gornitzka

Video: Det russiske forsvarsministerium Siden da har Rusland genvundet noget af området, men kampene er stadig i gang i Kursk-regionen. Det er her, der ifølge amerikanske efterretninger, befinder sig 10.000 nordkoreanske tropper, som kæmper på russisk side. Kursk-regionen, 8. november 2024

- Der handler det for Ukraine om at prøve at fastholde så meget af det territorium, de har, som muligt. Det tror jeg, at de har held til. Det vil de formeligt kunne frem til marts-april, når situationen om præsidentskiftet i USA er mere afklaret.

- Grunden til, at det er vigtigt for Ukraine at fastholde, er, fordi de ser det som en mulighed for at have et godt kort på hånden i tilfælde af forhandlinger. Det, er der ikke nogen, der siger, at der gør, men det kan der komme.

Foto: Stringer/AP/Ritzau Scanpix Claus Mathiesens overordnede dom er klar: Det er Rusland, der har overhånden. Men det er ikke ensbetydende med, at Ukraine vil overgive sig...

- Derfor vurderer jeg, at krigen kan fortsætte mange mange måneder endnu - måske flere år. Det kan godt være, at den bliver afgjort, men den bliver ikke afsluttet.

- Med afgjort mener jeg, at der kan ske noget, der gør, at krigen kun går i den ene eller den anden retning for eksempel til Ruslands fordel, men det kan godt trække ud med at få den kæmpet til ende.

Flere lande har midlertidigt lukket ambassaderne i Kyiv i frygt for stort russisk angreb Foto: Sergei Supinsky/AFP/Ritzau Scanpix Story af: Katrine Bang Ramsbæk (rams@dr.dk) og Veronika Skov Snedker