Demonstrationer breder sig – hvordan kom det så vidt?
USA
Fotos: Ritzau Scanpix
Tryk videre
Kampklædt politi bevæbnet med tåregas, chokgranater og gummikugler overfor vrede menneskemængder. Sådan har det set ud i Los Angeles de seneste dage, men nu er det ikke længere kun her, at folk går på gaden.
Kortet viser, hvor der var store protester tirsdag d. 10. juni.
Kort: Google / Grafik: Sara Lillie Gornitzka, DR
Fra vestkyst til østkyst protesterer de mod anholdelser af immigranter.
Flere end 350 personer er blevet anholdt i forbindelse med demonstrationerne. Men hvordan kom det så vidt?
Det hele starter her i det såkaldte Fashion District i centrum af Los Angeles fredag, hvor agenter fra immigrationsmyndighederne (ICE) tropper op for at foretage en razzia. Fredag anholder ICE 44 personer forskellige steder i byen.
Kort: Google / Grafik: Sara Lillie Gornitzka, DR
Razziaerne og anholdelserne får en menneskemængde til at protestere i området. Om aftenen fredag støder demonstranter sammen med politiet i centrum af LA. Demonstranterne vil sætte en stopper for migrant-razziaerne og råber blandt andet “befri dem alle!”
Protesterne eskalerer i løbet af lørdagen. I byen Paramount lidt syd for LA kaster demonstranter ting mod politiets køretøjer, mens betjente bruger tåregas. De lokale myndigheder beordrer, at demonstranterne skal sprede sig, og advarer om, at de ellers kan risikere at blive anholdt.
Senere samme dag beordrer præsident Donald Trump 2000 soldater fra Nationalgarden til Los Angeles til stor kritik fra delstatens myndigheder, som ikke har bedt om assistance.

Det er første gang siden 1965, at en præsident har sat Nationalgarden ind, uden at delstaten har bedt om det.
Foto: Jim Vondruska/AFP/Ritzau Scanpix
Søndag morgen ankommer de første soldater fra Nationalgarden til LA. Ved Metropolitan Detention Center samles der i løbet af dagen hundredvis af demonstranter, som betjente forsøger at få væk. Flere biler bliver sat i brand, og demonstranter poserer foran dem.
Foto: Mark Edward Harris/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Politiet i Los Angeles erklærer så alle protester i byens centrum for “ulovlige forsamlinger” og beordrer folk til at forlade området.

Langsomt begynder demonstranterne også at sprede sig til andre amerikanske byer.
Foto: Mark Edward Harris/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Mandag aften beordrer Trump endnu 2000 soldater fra Nationalgarden og 700 soldater fra marinekorpset til byen.
Foto: Vondruska/AFP/Ritzau Scanpix
- Hvis vi ikke havde sendt Nationalgarden ud og givet dem lidt ekstra hjælp i går aftes, så ville Los Angeles brænde lige nu.
DONALD TRUMP
USA's præsident
Kort: Google / Grafik: Sara Lillie Gornitzka, DR
Tirsdag indfører Los Angeles’ borgmester et natligt udgangsforbud i en del af midtbyen. Et forbud som ikke ser ud til at blive overholdt...
- Klokken har passeret 20 lokal tid, og udgangsforbuddet er trådt i kraft. Ikke desto mindre er der hundredvis af demonstranter både på det her hjørne og længere nede. I kan endda se en mand, der står oppe på en bil.
PHILIP KHOKHAR
DR's USA-korrespondent
Kort: Google / Grafik: Sara Lillie Gornitzka, DR
Tirsdag er der protester på tværs af USA. Sammenstød mellem betjente og demonstranter fører til flere anholdelser i New York. Og i Chicago marcherer tusindvis af demonstranter gennem centrum, mens de råber anti-ICE og anti-Trump-kampråb.
Kort: Google / Grafik: Sara Lillie Gornitzka, DR
Siden protesterne brød ud fredag er mindst 350 demonstranter på tværs af mindst fem byer blevet anholdt, skriver The New York Times. Onsdag er der igen planlagt demonstrationer i flere byer på tværs af USA.
Foto: Eric Thayer/AP/Ritzau Scanpix
Hvad er ICE? Og hvorfor har deres anholdelser gjort folk vrede?
Foto: Michael M. Santiago/AFP/Ritzau Scanpix
Grafik: Grafik: Sara Lillie Gornitzka/DR
Story af: Katrine Bang Ramsbæk (rams@dr.dk)
og Veronika Skov Snedker