Hvor godt kender du din grundlov?
Vi fejrer grundlovsdag
Foto: Colourbox
Tryk videre
Brødtekst: Her skriver du den tekst, der svarer til brødtekst i en artikel/speak i et tv-indslag. Dvs: Det, du vil forklare med egne ord.
Den 5. juni fejrer vi Danmarks vigtigste lov – Grundloven.

Men hvor godt kender du egentlig den lov, der er grundlaget for vores demokrati i dag?

Test dig selv i otte spørgsmål her.
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Foto: Wikimedia Commons
Brødtekst: Her skriver du den tekst, der svarer til brødtekst i en artikel/speak i et tv-indslag. Dvs: Det, du vil forklare med egne ord.
Grundloven blev underskrevet den 5. juni 1849.
Men hvem førte pennen?
Det var Frederik d. 7, der underskrev Danmarks Riges Grundlov i 1849. Han havde overtaget magten efter sin far Christian d. 8’s død året forinden i 1848. Med underskriften afgav Frederik 7. sin enevældige magt, og Danmark fik bagefter sit første parlament.
Svar: Frederik 7.
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Siden den første grundlov blev underskrevet i 1849, er den blevet ændret – men hvor mange gange?
Foto: DR/Colourbox
Grundloven er blevet ændret fire gange. Blandt andet i 1915, hvor kvinder og tjenestefolk fik stemmeret. I 1953 medførte en ændring i Grundloven, at kvinder kunne arve tronen. Den nye tronfølgelov gjorde det muligt for Dronning Margrethe at blive regent i 1972.
Svar: Fire gange
“Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige,” er det allerførste, der står i Grundloven. Det betyder, at Grundloven gælder i...?
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Grundloven gælder for Danmark, Grønland og Færøerne. Der er blevet gennemført særlige ordninger, som giver færingerne og grønlænderne et vidtgående selvstyre.
Svar: Danmark,
Grønland og Færøerne
Foto: Colourbox
Brødtekst: Her skriver du den tekst, der svarer til brødtekst i en artikel/speak i et tv-indslag. Dvs: Det, du vil forklare med egne ord.
Hvilken af disse paragraffer kan du IKKE finde i Grundloven?
§
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Brødtekst: Her skriver du den tekst, der svarer til brødtekst i en artikel/speak i et tv-indslag. Dvs: Det, du vil forklare med egne ord.
Grundloven indeholder paragraffer om blandt andet ytringsfrihed, statsborgerskab og valg til Folketinget. Men udtrykket “Med lov skal man land bygge”, som du måske har set over døren til Københavns Byret, stammer altså ikke fra Grundloven. Det kommer i stedet fra Jyske Lov fra 1241.
Svar: “Med lov skal man land bygge."
Foto: Vagn Hansen/Ritzau Scanpix
Hvad står der om kongens trosretning i Grundloven?
I modsætning til de øvrige borgere har regenten ifølge Grundloven ikke religionsfrihed. Regenten skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke – men han eller hun behøver dog ikke nødvendigvis være medlem af folkekirken. Det har alle regenter indtil nu dog været.
Svar: Kongen skal være kristen
Foto: DR/Colourbox
Foto: DR
Brødtekst: Her skriver du den tekst, der svarer til brødtekst i en artikel/speak i et tv-indslag. Dvs: Det, du vil forklare med egne ord.
Grundloven af 1915 er særlig kendt for at tildele stemmeret til kvinder og tjenestefolk – men den indeholdt flere ændringer:
Man sænkede også stemmeretsalderen fra 30 år til...?
Foto: Ritzau Scanpix
I 1915 blev stemmeretsalderen ved folketingsvalg sat ned fra 30 til 25 år. Før denne grundlovsændring havde cirka 18 procent af befolkningen stemmeret – ved det efterfølgende valg i 1918 kunne 41 procent af befolkningen gå til stemmeurnerne. Valgretsalderen på 18 år, som gælder i dag, blev bestemt i 1978.
Svar: 25 år
Foto: Allan Lundgren/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
og Børge Lassen/Ritzau Scanpix
Hvilken styreform har vi formelt set i Danmark ifølge Grundloven?
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Med Grundloven gik Danmark fra enevælde til indskrænket monarki – også kaldt konstitutionelt monarki.
Det betyder, at kongens magt er begrænset gennem forfatningen. I dag har kongen kun formel magt og kan ikke på egen hånd udføre politiske handlinger.
Svar: Indskrænket monarki
Foto: Walther Månsson/Ritzau Scanpix
Er grundlovsdag en helligdag?
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Brødtekst: Her skriver du den tekst, der svarer til brødtekst i en artikel/speak i et tv-indslag. Dvs: Det, du vil forklare med egne ord.
Det tætteste Danmark kommer på en nationaldag er grundlovsdag
– men nationaldag er ikke lig med helligdag. Som udgangspunkt er grundlovsdag derfor en helt almindelig arbejdsdag. I nogle overenskomstaftaler er dagen dog anerkendt som en halv eller hel fridag.
Svar: Nej
Til en rigtig fejring af Grundloven hører også fællessang. Hent P4's sanghæfte her
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Story af: Veronika Skov Snedker og Sys Abrahamsen