Derfor drømmer ukrainerne selv om at blive en del af Nato
Nato-topmøde
Tryk videre
ANDRIY HOMYAK
Salgsassistent
- Lad dem komme til Ukraine, så de kan mærke det selv; de konstante beskydninger, missiler og luftsirener. Så skal de nok optage Ukraine i Nato.
Foto: Ludovic Marin/AFP/Ritzau Scanpix
Til ugens Nato-topmøde i Vilnius, Litauen, har det helt store fokus været på Ukraines ønske om at blive en del af forsvarsalliancen Nato.
Hvorfor vil ukrainerne gerne være med i Nato?
SERHII KOROBKA
Pensioneret lærer
- Selvfølgelig har vi brug for at være en del af Nato. Vi har Rusland som naboland resten af vores liv.
BOGDAN
Officer i den ukrainske hær
- I fremtiden vil det beskytte os fra en nabo som Rusland. Selv hvis krigen stopper i den nærmeste fremtid, vil Rusland ikke stoppe.
Foto: Toms Kalninsepa/Ritzau Scanpix
Lige nu tæller Nato 31 medlemslande, heriblandt Danmark, som beskytter hinanden, hvis et af dem bliver angrebet. Og dermed vil Ukraine også blive beskyttet, hvis landet er medlem.
Foto: National Police of Ukraine/Reuters/Ritzau Scanpix
Mens nogle ukrainere ser Nato som en beskyttelse mod Rusland på den lange bane, håber andre at blive en del af alliancen for at være beskyttet mod truslen her og nu.
En af dem er Anna Rog, der er fra en af de hårdest ramte byer under Ruslands invasion af Ukraine.
Pervomaiskyi Kharkiv,
4. juli 2023
ANNA ROG
Psykologistuderende
- Vi kommer fra Kharkiv, så for os er det vigtigste at få lukket for himlen.
ANDRIY HOMYAK
Salgsassistent
- Uden militær støtte og militære forsyninger kommer det til at blive svært for os.
Foto: Anatolli Stepanov/AFP/Ritzau Scanpix
Den militære støtte fra Nato fylder også meget for en anden gruppe ukrainere - nemlig de soldater, som de sidste 16 måneder har kæmpet på slagmarken.
ANDRIY "MALINA"
Leder, Motor-enhed
- Jeg håber, at der vil komme flere forsyninger, og at de vil komme meget hurtigere. Vi venter hele tiden, og tid er den vigtigste faktor lige nu.
OLEH "KVITEN"
Kommandør, Motor-enhed
- Vi har ventet længe på den positive beslutning om at blive en del af Nato. Hvis den beslutning var blevet taget tidligere, ville vi ikke være i denne her situation. Krigen ville ikke have fundet sted.
MAXIM "POLKOVNIK"
Kommandør-assistent
- Det er Nato, som bør være interesseret i, at Ukraine bliver en del af Nato - og ikke omvendt.
Ukraine må dog vente lidt endnu på at være medlem af Nato. Læs her hvorfor
Foto: Odd Andersen/AFP/Ritzau Scanpix
Video: Jacob Albert Lorenzen
Story af: Caroline Sofie Gedde (cged@dr.dk) og Victor Schrøder Friis