- Du sagde, at franskmænd kan være nogle kværulanter. Mener du det?
- Ja, det er rigtigt nok.
- Nej, det passer ikke!
Holdningerne er delte ved metroen på Bastillepladsen i Paris i dag, efter det franske valg blev afgjort søndag. Hverken, venstre, højre eller midten står til at få flertal - men hvad er værst?
ANONYM KVINDE
Paris
- Det ubærligt for mig, det her. Punktum. Jeg er jødisk, så for mig er den yderste venstrefløj …. Puha.
MARIE
Offentligt ansat
- Det var ikke det yderste højre, der vandt, og det er vi glade for.
- Den lettelse, du føler i dag,
hvad skyldes den?
- Jeg er lettet på de små børns vegne. Verden er vanskelig nok i forvejen, så det ville have været forfærdeligt.
Valget har i hovedsagen stået mellem tre blokke: den yderste højrefløj, venstrefløjen og præsident Macrons midteralliance. Mange franskmænd nærer stor frygt for den modsatte fløj – eller for begge yderfløje:
Foto: Andre Pain / EPA / Ritzau Scanpix
RICHARD ALAIN
Bundtmager
- I mine øjne dur det hverken med det yderste venstre eller yderste højre. Når man har lært, at det vigtigste er kærlighed og andre mennesker, så er det bestemt ikke et af partierne helt ude på højre- eller venstrefløjen.
RICHARD ALAIN
Bundtmager
- Vi skulle have valgt noget mere moderat. Måske ikke Macrons parti, for vi ved godt, at det heller ikke var den rette løsning,. Men jeg tror, at politikerne nu til dags har glemt, at de er til for at hjælpe og beskytte os.
Kilde: Frankrigs Indenrigsministerium / DR Grafik
Det foreløbige valgresultat viser, at ingen af fløjende får flertal alene. Der er ikke tradition for kompromiser og samarbejde i fransk politik, så situationen i parlamentet kan blive fastlåst. Og samtidig er præsident Macron ikke særlig populær.
ALEXIS KARATCHENTZEFF
Studerende
- Hvorfor er han mon så upopulær
i Frankrig for tiden?
- Folk har det med at brokke sig
over alt det, de ikke har - og de har for vane at sige: 'Han gjorde ikke det og det godt nok.'
ALEXIS KARATCHENTZEFF
Studerende
- Du sagde, at franskmænd kan være nogle kværulanter. Mener du det?
- Ja, det er rigtigt nok.
- Nej, det passer ikke!
Præsident Macron og hans midteralliance er de seneste år blandt andet blevet upopulære på grund af en omstridt pensionsreform.
Men manden, der afbrød, mener tydeligvis ikke, at franskmændene er krystere, fordi de vender ryggen til en præsident, de selv har valgt:
Foto: Christian Hartmann / Reuters / Ritzau Scanpix
GEOFFREY TISSOT
Offentligt ansat
- Jeg synes ikke, at vi er nogle kværulanter. Vi er bare vågne. Vi er opmærksomme på, hvad der foregår. Vi er et af de lande, der har det bedste sociale sikkerhedsnet. Folk er bare blevet opmærksomme på, at den rigdom, folket skaber, skal komme folket til gode.
GEOFFREY TISSOT
Offentligt ansat
- Jeg synes, det er en skam,
fordi parlamentet nu er så opdelt. Vi er alle sammen lidt fortabte og ved ikke, hvad der kommer til at ske, fordi vi spekulerer på, hvilken alliance der kan føre til en brugbar politik.
'Man kunne høre en knappenål falde til jorden', da exitpoll slukkede 'valgfest' hos National Samling.
Kom med her.
Foto: Louise Delmotte / AP / Ritzau Scanpix
Story af: Frederik Bjerre Andersen (fbja@dr.dk) og Caroline Vendelbo