13 ting, der
ændrer sig, når du
fylder 18
prins christian
18 år
Foto: Scanpix
Tryk videre
Søndag fylder prins Christian 18 år, og hans føller bliver blandt andet fejret med en stor fest på Christiansborg Slot.

Og 18 år ér da også noget af en milepæl. Men hvad ændrer sig egentlig for dig og mig, når vi fylder 18?

Dét kan du blive klogere på her - og tillykke til dig, Christian, hvis du læser med.
Som 18-årig bliver du myndig, og det betyder, at du må bestemme over langt de fleste aspekter af dit liv.

Du må for eksempel selv bestemme, hvor du vil bo, eller hvad du vil bruge dine penge på.
DU MÅ
BESTEMME SELV
Som 18-årig har du altså selv råderet over dine monetos.

Det betyder, at du - hvis din bank er med på den - for eksempel gerne må købe dit eget hus eller en lejlighed.
DU KAN
KØBE ET HUS
Som 18-årig har du stemmeret og må derfor stemme til kommune-, folketings- og EU-parlamentsvalg.

Det næste valg i kalenderen bliver EU-parlamentsvalget i juni næste år.
DU FÅR
STEMMERET
Én af de ting, mange kommende 18-årige ser frem til, er, at man som 18-årig kan komme (lovligt) ind på de fleste klubber og barer.

Desuden må du nu også købe alkohol på barer og restauranter.
DU må
tage på klubben
Hvor du før måtte nøjes med øl og breezere, må du som 18-årig nu også købe alkohol med en alkoholprocent over 16,5.

Desuden må du nu også købe cigaretter og tobak.
DU må købe
sprut og smøger
Som 18-årig kan du få foretaget en abort uden at involvere dine forældre.
DU kan få
en abort selv
Siden 2017 har alle 17-årige kunnet tage kørekort og haft lov til at køre bil, så længe de var ledsaget af en person over 18 med kørekort.

Men som 18-årig kan du nu cruise derudaf helt på egen hånd (ja, hvis du har et kørekort, self). Desuden kan du også få kørekort til en stor knallert og en lille motorcykel.
DU må
køre bil (alene)
Som 18-årig er det tilladt at få lavet en brystoperation, rettet næse eller få botox.
DU må få lavet kosmetiske indgreb
Er du så heldig, at du allerede har fundet dén, du vil tilbringe resten af livet med, jamen så står det dig frit for at blive gift fra den dag, du fylder 18.
DU kan
blive gift
Selvom vi ikke har en decideret mindsteløn i Danmark, så får de flestes løn et godt nøk opad, når de fylder 18 år takket være aftaler indgået i arbejdspladsernes overenskomster.
DU tjener
flere penge
Når du fylder 18, får du ret til at modtage SU.

Hvor meget, du får udbetalt, kommer an på, om du stadig bor hjemme hos dine forældre eller ej. Desuden kan dine forældres indkomst også spille ind.

I 2023 er grundsatsen for SU 1.458 kroner før skat pr. måned.
DU får
udbetalt su
Som 18-årig må du nu gå på casino og spille pengespil såsom at oddse på sport eller spille poker online.

Nogle risikerer dog at udvikle ludomani, så det kan være en god idé at dele dine spillevaner med din omgangskreds, så de kan gribe ind, hvis det tager overhånd.
DU må
gå på casino
Har du en lille investor i maven, kan du som 18-årig nu på egen hånd begynde at investere dine penge og for eksempel købe aktier.
DU kan
købe aktier
Selvom du er 18 år og nu juridisk står til ansvar overfor dig selv og dine handlinger - på godt og ondt - så husk på, at 18 bare er et tal.

Hvis du ikke er klar til at flytte hjemmefra, købe aktier eller tage kørekort, så er der ingen, der tvinger dig.

Du skal nok blive voksen før eller siden, så lad være med stresse over det, hvis du ikke fra dag ét føler dig som en strong independent woman m/k.
slap af, du skal nok blive voksen
Kom tættere på prins Christian i programmet
'En kongelig rejse'
Grafik: Oliver Seppo
Story af: Christian Ellegaard