DR’s korrespondent besøger en af de hårdest ramte byer
Oversvømmelser i Spanien
Tryk videre
- Her er vandet skyllet igennem gaderne og fået bilerne, altså med sådan en kraft, væltet rundt og ikke givet folk en chance for at komme ud. Flere af bilerne har fået slået ruderne ind. Der er mudder overalt derinde. Man kan se, at folk har kæmpet for at komme ud.
MARIA ANDERSEN
DR’s klimakorrespondent
Vandmassernes ødelæggelser er altoverskyggende i byen Paiporta, som er en af de byer, der blev allerhårdest ramt efter den massive regn.
- Ingen forstår omfanget af ødelæggelserne. Det kom pludseligt, oplevede de. En kvinde havde været ude at flytte sin bil, så kommer hun tilbage i sin lejlighed, og kort efter hører hun, at bilerne stod sammen ude i gaden. Det er altså 100 meter den vej, der ligger biler i bunker. Det samme gælder næste gade og næste gade og næste gade.
Byen led især under store vandmasser, der kom ned fra de omkringliggende bjerge. Den har efterladt byen sådan her - sådan her ser der ud over alt.
Folk forsøger at bære mudder ud fra deres huse. De har ingen vand i hanerne, så de kan ikke spule og gøre rent.
Oversvømmelserne kom, da det sydøstlige Spanien blev ramt af et massivt regnvejr tirsdag.

De værste oversvømmelser fandt sted i Valencia-provinsen. Her faldt der det, der svarer til et helt års nedbør på bare otte timer. Paiporta ligger 10 kilometer syd for Valencia.
Redningsarbejdet efter de voldsomme oversvømmelser er i fuld gang.
- Som I måske kan høre, så er der sirener. Helikopteren snurrer op i luften. Man prøver stadig at få et overblik over, om der er nogen, der sidder på taget og har brug for hjælp, for der er fortsat mange mennesker, der er savnet. Men ellers så prøver folk at prøve at få et overblik over de her voldsomme ødelæggelser.
Politiet deler vand ud til folk i byen.
Ifølge CNN siger Paiportas borgmester, at mindst 40 indbyggere har mistet livet i oversvømmelserne. I alt har mindst 155 personer mistet livet, og flere er fortsat savnet.
- Jeg tror, at folk er i en form for chok, men prøver at handle sig ud af situationen. Alt imens hører jeg folk sige: “Er det her noget, vi skal til at vænne os til. Er det her de klimaforandringer, som der er blevet snakket om?” Og det er jo det, som forskerne siger: “Ja, vi kommer til at se mere af det her uvejr. Det vil være kraftigere, og det vil være hyppigere.”

Global opvarmning var medårsag til voldsom regn i Spanien, vurderer to forskere.

Bliv klogere her
Foto: Mads Køngerskov
Story af: Caroline Vendelbo (cven@dr.dk)