Efter to års krig: Sådan påvirker krigen i Ukraine verden
Krigen i Ukraine
Tryk videre
Foto: Valentyn Ogirenko/Reuters/Ritzau Scanpix
Mens kampene og ødelæggelserne fortsætter i Ukraine, forholder verden sig vidt forskelligt til krigen.
I nogle lande fylder den slet ikke. I andre fylder frygten for, hvad Rusland kan finde på.
Kort: Google / Grafik: DR
Hør DR's korrespondenter fortælle, hvad krigen i Ukraine betyder der, hvor de er.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
Matilde Kimer
DR's Rusland- og Ukraine-korrespondent
- Stemningen her i Ukraine to år efter invasionen er temmelig nedtrykt. Man havde enorme forventninger til den modoffensiv, der blev annonceret i sommer, men som ikke kastede resultater af sig. I stedet kan man se, hvordan folk på frontlinjen sukker efter mere ammunition. Man kan se at det er russerne der har medvind, og rykker frem i strategisk vigtige byer
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
Matilde Kimer
DR's Rusland- og Ukraine-korrespondent
- Når man kigger på krigen fra russisk side, så står man et langt bedre sted end man gjorde for et år siden. Man er lykkedes med at indtage to strategisk vigtige byer. Man sørger også for at fortælle befolkningen, at tabstallene har været minimale, selvom godt ved, at det ikke er tilfældet. Men man har også lykkedes med at lukke enhver form for protester over krigen ned.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
OLE RYBORG
DR's korrespondent i Bruxelles
- Her i Bruxelles ser man mere og mere Rusland som en trussel mod europæernes sikkerhed. Derfor er der meget fokus på, at man skal øge produktionen af våben og ammunition. Ikke kun for at kunne hjælpe Ukraine, men også for at europæerne skal blive bedre til at beskytte sig selv.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
- Og med udsigten til, at Donald Trump kan gå hen og blive USA’s næste præsident, så er der også en europæisk bekymring for, hvad det vil gøre ved forsvarsalliancen NATO og NATOs vilje til at hjælpe europæerne med at beskytte Europa i fremtiden.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
- Her i USA, der føles krigen i Ukraine meget langt væk. Det er ikke noget, man taler særlig meget om. Det er ikke noget, der fylder vanvittig meget i medierne.
JAKOB KROGH
DR's korrespondent i USA
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
- Og når det gør, så handler det i højere grad om, USA skal fortsætte med at støtte Ukraine. Altså, om kongressen skal bevilge de her cirka 4oo milliarder kroner, som præsident Biden ønsker, eller om man i højere grad skal koncentrere sig om sine egne problemer.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
- Her i Storbritannien bliver der talt om at tage de aktiver, som den russiske centralbank har i vestlige banker og bruge dem på at genopbygge Ukraine. For et år siden var det ikke et mainstream synspunkt, men det er blevet officiel politik. Så nu rejser udenrigsminister David Cameron rundt i verden for at søge opbakning til det.
TINNE HJERSING KNUDSEN
DR's korrespondent i Storbritanninen
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
- Mens han gør det, er der startet en heftig debat om, hvilken stand det britiske forsvar er i. For Rusland kan gå hen og være en direkte trussel mod Storbritannien, er der debat om nu. Og der er mange, der mener, også stemmer inde fra forsvaret selv, at det britiske militær slet ikke er rustet til sådan en trussel. Så derfor bliver der talt meget om behovet for oprustning i øjeblikket.
TINE HJERSING KNUDSEN
DR's korrespondent i Storbritanninen
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
- Når man her i Kina taler om krigen i Ukraine, så gør man det jo ud fra de informationer, man får fra de kinesiske statsmedier. Og de er meget prorussiske og har været det hele vejen igennem krigen.
PHILIP RÓIN
DR's korrespondent i Kina
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
Men der er også en fornemmelse af, at krigen ikke går, som Putin havde lovet og sagt. Og Aleksej Navalnyjs død har skubbet til den her fornemmelse i befolkningen om, at alt ikke er, som det bør være hos den gode nabo mod nord.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
- Andet år af krigen i Ukraine har ændret tyskernes måde at tænke på sig selv og på deres plads i Europa. I starten var de nølende og tilbageholdende. Nu er de næststørste leverandør af militært udstyr til Ukraine. Og lige nu diskuterer de, om de skal sende deres mest avancerede våbensystem, Taurus krydsermissiler.
STEEN NØRSKOV
DR's korrespondent i Tyskland
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
- Sydafrika har hele vejen igennem krigen postuleret, at man har forholdt sig neutralt. Der er dog ikke ret mange andre end Sydafrika selv, der mener, at man rent faktisk har været neutral i spørgsmålet mellem Rusland og Ukraine. Sidste år holdt Rusland og Sydafrika sammen med Kina, for eksempel, en stor flådeøvelse ud fra Sydafrika til stor irritation fra mange vestlige lande.
SØREN BENDIXEN
DR's korrespondent i Afrika
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
- Man har også set et russisk fragtskib ligge til i en sydafrikansk havn midt om natten for at laste og lodse varer, som havde en lidt besynderlig og meget mistænkelig karakter. Amerikanerne var direkte ude at beskylde Sydafrika for at levere våben til Rusland eller i hvert fald, at der var våben om bord på det sanktionsbelagte skib.
Hvad skal der til for, at krigen i Ukraine stopper?
Og hvordan det være, at Ukraine og Rusland har den samme strategi for succes – nemlig vestlig støtte?
Foto: Ritzau Scanpix
Story af: Annegerd Lerche Kristiansen (agkr@dr.dk) Grafik: Sara Lillie Gornitzka