Dagbog fra Kharkiv

Anton har byttet jobbet som IT-designer i Kharkiv ud med frivilligt arbejde. Hver dag kæmper han for at skaffe mad og nødhjælp til sin familie og de andre borgere i byen.

Fordi situationen i Kharkiv er farlig, bærer Anton skudsikker vest, når han forlader sit hjem.

Efter en måned med angreb er der massiv mangel på mad og medicin. Faktisk er det stort set kun gennem Anton og andre frivillige, at det er muligt at få mad og andet til byen.

I dag skal Anton hente nødhjælp i byen Dnipro. Der er over 200 km dertil, så dagen starter tidligt. Med sig har han sin kone og en af de andre frivillige.

Anton og de andre er netop ankommet til Dnipro. Nu skal de læsse bilen med mad og medicin.

Tidligere på måneden kørte Anton forbi denne lange madkø. Det er sådanne maddepoter, Anton leverer mad til.

Andre gange kører Anton nødhjælpen direkte hjem til folk. Samme dag var han forbi med mad til den ældre dame, der ses i videoen her.

Han leverede også mad til dette beskyttelsesrum. Der bor 50 mennesker i denne kælder.

I dag skal Anton ikke andet end hente forsyninger. Og nu går turen hjemad.

Klokken er 18.30, da Anton er tilbage fra dagens tur. De mange grøntsager i bilen må blive liggende til i morgen.

For nu skal Anton spise middag med sin kone og parrets to børn, der er blevet passet hos deres bedstemor i løbet af dagen.

Selvom der både er elektricitet og vand hos familien, er det dog ikke som før krigen.

Da Anton endelig slukker lyset og går i seng, er klokken blevet 22.25. Der er ikke mange timer, til han skal op igen.