- Man kan godt sige, at valget er et spørgsmål om det tyrkiske demokratis overlevelse. Vinder Erdogan, så bliver det enkeltmandsstyre. Vinder Kilicdaroglu, så kan Tyrkiet vende tilbage til demokrati.
Foto: Erdem Sahin/EPA/Ritzau Scanpix
Ved 2. og sidste valgrunde søndag skal tyrkerne vælge mellem Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, og oppositionspolitikeren Kemal Kilicdaroglu - den hårde chef og den bløde bedstefar.
På disse fem punkter kunne de ikke være mere forskellige.
1. Status quo
eller
forandring
Foto: Erdem Sahin/EPA/Ritzau Scanpix
Præsident Erdogan har ledet Tyrkiet i 20 år og har på den tid skabt store fremskridt for både økonomien, infrastrukturen og landets selvtillid.
Nu er Tyrkiet igen i krise med høj både arbejdsløshed og inflation - og Erdogan lover at få rettet op på landets situation igen.
Foto: Manuel De Almeida/EPA/Ritzau Scanpix
Kilicdaroglu vil også fikse landets krise, men han vil gøre det med et paradigmeskifte - skabe et nyt, åbent og mere inkluderende Tyrkiet.
Han bliver støttet af fem yderst forskellige oppositionspartier, som dog kan blive enige om én ting - Erdogan skal væk.
STEEN NØRSKOV
Tidl. korrespondent
i Mellemøsten
- Dem, der stemmer på Erdogan, håber på mere af det samme. Altså et konservativt og islamisk styre. Dem, der stemmer på oppositionen, håber på et magtskifte og på et mere demokratisk og frit Tyrkiet.
2. Fjendtligt indstillet
eller
venligt indstillet
overfor vesten
Foto: Unit Bektas/Reuters/Ritzau Scanpix
Erdogan har i mange år distanceret sig fra Vesten.
Hans valgkampen har også været både nationalistisk og anti-amerikansk – blandt andet har han direkte anklaget USA for at forsøge at fremtvinge et magtskifte i Tyrkiet.
Foto: Adem Altan/AFP/Ritzau Scanpix
Kilicdaroglu vil forbedre Tyrkiets forhold til Vesten - især USA, Nato og EU.
Det skal tiltrække flere vestlige investorer og få de rige, veluddannede tyrkere, som har forladt landet under Erdogan, til at vende hjem.
STEEN NØRSKOV
Tidl. korrespondent
i Mellemøsten
- Mange af de især unge, som stemmer på oppositionen, ser op til Vesten og vil gerne til Vesten for at studere og gøre karriere.
Dem, der stemmer på Erdogan, er meget skeptiske overfor Vesten og bryder sig ikke om Vesten - ligesom Erdogan.
3. Mindre inkluderende
eller
mere inkluderende
overfor LGBT+
Foto: Erdem Sahin/EPA/Ritzau Scanpix
I Tyrkiet bliver der slået hårdt ned på LGBT+-miljøet. Både pride-flag og pride-parade er forbudt.
Erdogan er udtalt imod LGBT+-personer og ophøjer i stedet de traditionelle, konservative familieværdier.
RECEP TAYYIP ERDOGAN
Tyrkiets præsident
- For os er familien ukrænkelig. Men de (oppositionen, red.) får LGBT-afvigere til at tigge stemmer til dem. Vi ved, at Kilicdaroglu støtter LGBT'erne. Det problem får I aldrig med AKP.
Kilde: Recep Tayyip Erdogans Twitter-konto
3. maj 2023
Foto: Kemal Aslan/AFP/Ritzau Scanpix
Kilicdaroglu vil derimod ikke afvise LGBT+-personers rettigheder og har flere gange udtalt, at man skal respektere alle mennesker og deres livsstil.
STEEN NØRSKOV
Tidl. korrespondent
i Mellemøsten
- Oppositionen har ført en valgkamp for et Tyrkiet, hvor der er plads til alle - også LGBT+-personer. Det er et problem for den, fordi Erdogan kritiserer den for selv at være LGBT+ - og de fleste tyrkere er skeptiske overfor seksuelle minoriteter.
4. Muslimsk stolthed
eller
religiøst mindretal
Foto: Murat Cetinmuhurdar/AFP/Ritzau Scanpix
Erdogan har opbygget en stærk islamisk stolthed i Tyrkiet – blandt andet ved at opføre tusindvis af moskeer og ved at tillade kvinder at bære tørklæde på job og i skoler.
Foto: Tolga Bozoglu/EPA/Ritzau Scanpix
Kilicdaroglu har under valgkampen meldt ud, at han er “alevi” - et muslimsk mindretal, som hverken faster under ramadan eller beder. Og det er en historisk udmelding, fordi det er ilde set at være alevi.
STEEN NØRSKOV
Tidl. korrespondent
i Mellemøsten
- Det, at Kilicdaroglu gik ud og sagde, at han er alevi, er sindssygt opsigtvækkende, for det er der aldrig nogen, som har gjort før. De fleste konservative tyrkere bryder sig ikke særlig meget om alevi'erne.
5. Hård chef
eller
blød bedstefar
Foto: Adem Altan/AFP/Ritzau Scanpix
Præsident Erdogan har skaffet sig selv mere og mere magt – blandt andet ved at begrænse parlamentets indflydelse og ved helt at fjerne det, der svarer til landets statsminister. Desuden har Erdogan overtaget kontrollen over størstedelen af medierne og bygget et palads til sig selv med hele 1.150 rum.
Foto: Tele1
Kilicdaroglu startede valgkampen som Tyrkiets omfavnende bedstefar, som i sine kampagnevideoer opfordrer til mere tolerance fra sit køkkenbord.
Han vil gøre præsidentposten mindre magtfuld og Tyrkiet mere demokratisk.
Foto: Manuel De Almeida/EPA/Ritzau Scanpix
I første valgrunde var de tre præsidentkandidater, men fordi ingen af dem formåede at få over 50 procent af stemmerne, er valget endt ud i en 2. valgrunde. Her skal Erdogan og Kilicdaroglu forsøge at vinde de stemmer, som gik til den tredje, nationalistiske kandidat, Sinan Ogan.
STEEN NØRSKOV
Tidl. korrespondent
i Mellemøsten
- Det er ikke svært for Erdogan at appellere til nationalisterne. Men det er det for Kilicdaroglu, fordi han samtidig skal appellere til nogle, som er det stik modsatte af nationalister. Vil de så blive skræmt væk? Det får vi at se.
Det kan ses, at Kemal Kilicdaroglu har ændret sin fremtoning markant her i slutspurten. Læs hvordan her