Svitlana lovede sine døtre, at de skulle hjem til Ukraine efter få uger. Nu er der gået et år.
Ukraine
Foto: Ritzau Scanpix
Tryk videre
For et år siden krydsede Svitlana Hopinyuk og hendes to døtre – 15-årige Lisa og 9-årige Angelina –grænsen til Danmark.
Det var ombord i en af de busser, der var med til at fragte mere end 34.000 ukrainske flygtninge til Danmark, at DR første gang mødte Svitlana.
2. marts 2022
Przemysl, Polen
Svitlana og hendes døtre kom i sikkerhed i Danmark. Men familien er splittet. Svitlanas mand skal nemlig blive i Kyiv.
3. marts 2022
Den dansk-tyske grænse
- Jeg er meget ked af det. For i Ukraine er mine forældre, min mand og mine svigerforældre.
SVITLANA HOPINYUK
Mens deres mand og far fortsat er i Kyiv, får Svitlana, Lisa og Angelina en ny hverdag i den nordjyske by Poulstrup.
Poulstrup, Nordjylland
Opholdet i Danmark skulle kun vare i ganske få uger. Det lovede Svitlana sine piger.
SVITLANA HOPINYUK
- Da jeg tog til Danmark, sagde jeg til mine døtre, at vi ville komme tilbage efter syv eller 14 dage. Mine døtre sagde: "Okay mor, men ikke mere end det."
Efter en måned i Danmark, bliver skolen i Poulstrup et billede på dansk integration – både når den lykkes, og når den gør ondt.
ANGELINA HOPINYUK
- Jeg kan rigtig godt lide det her. Det er sjovt det hele og bedre end i min skole derhjemme.
Men på den anden side af skolegården sidder storesøster Lisa og savner de ukrainske veninder, der er spredt ud over hele Europa.
- Jeg savner mit hjem rigtig meget. Min familie og mine venner savner jeg rigtig meget. Min hund. Og Ukraine.
LISA HOPINYUK
Det er Svitlanas dilemma. For hvordan forklarer man sin datter, at der er gode grunde til, at hun ikke kan komme hjem til sin far i Ukraine?
- Mit humør er rigtig dårligt. Og jeg vil kun smile i Ukraine.
LISA HOPINYUK
- Lisa, det er umuligt lige nu. Det er du nødt til at forstå.
SVITLANA HOPINYUK
Der er nu gået et år siden, at Svitlana, Angelina og Lisa flygtede fra Ukraine.
Mere end 3.000 ukrainske flygtninge har forladt Danmark, men familien Hopinyuk er stadig i Nordjylland.
- Jeg prøver at gøre alt, hvad jeg kan. Men det vigtigste, jeg skal gøre som mor, er at give mine børn sikkerhed. Det prøver jeg at gøre i Danmark.
SVITLANA HOPINYUK
- Det er min mors beslutning, og jeg kan ikke ændre den. Og jeg tror, at hun kun vil det bedste for os.
LISA HOPINYUK
Men uanset hvordan livet i Danmark ser ud, er det ikke hjem. Det er ikke Ukraine.
- Intet har forandret sig. Det er umuligt, for når der er krig i Ukraine, hvordan skal jeg så kunne være glad?
LISA HOPINYUK
Se mere til Svitlana, Lisa og Angelina i 21Søndag
Story af: Isabella Tvede (istv@dr.dk), Casper Lykkegaard.