Ét spørgsmål til ChatGPT kan være op til 50 gange værre for miljøet end at google
Podcasten Prompt
Tryk videre
Hver gang du prompter eller stiller et spørgsmål til ChatGPT, efterlader det et klimaaftryk på grund af det store vandforbrug. Faktisk bruges der flere milliarder liter vand om året. Det fortæller forskeren Kate Crawford om i DR’s AI-podcast Prompt.
Kate Crawford
Professor USC Annenberg og forsker i konsekvenser ved kunstig intelligens
Der hersker en misforståelse af, at kunstig intelligens er en immateriel teknologi, som bare er algoritmer i en sky. I virkeligheden er det enormt energi- og vandkrævende - og især generativ AI som ChatGPT.
I sin forskning er Kate Crawford kommet frem til, at ChatGPT’s vandforbrug er så stort, at det er bedre at søge traditionelt på Google end at spørge ChatGPT om noget. Det vil sige, at hvis du stiller spørgsmålet ‘hvor højt er Eiffeltårnet?’ til ChatGPT og samtidig googler det, så har svaret fra ChatGPT krævet op til 50 gange mere vand end Google-søgningen.
Kate Crawford
Professor USC Annenberg og forsker i konsekvenser ved kunstig intelligens
At bruge en stor sprogmodel som ChatGPT er op til 50 gange mere energikrævende end traditionel søgning. Det er vigtigt, at offentligheden kender omkostningerne ved systemerne.
Det er svært at sige præcist, hvor meget vand der bruges, men Kate Crawford har tidligere udtalt til den spanske avis El País, at det koster en stor flaske vand per prompt eller spørgsmål, du stiller til ChatGPT.
Microsoft har ifølge nyhedsbureauet AP oplyst, at deres vandforbrug steg med 34 procent fra 2021 til 2022 – svarende til i alt over 6,4 milliarder liter vand. Eller mere end 2.500 olympiske svømmebassiner. Det skete nogenlunde samtidig med at ChatGPT-4 blev lanceret af firmaet OpenAI, som Microsoft har investeret i.
En del af det store klimaaftryk skyldes træningen af ChatGPT-4, inden den blev lanceret i 2023. I Microsofts datacentre i delstaten Iowa i USA står nemlig en supercomputer, som blev brugt til at træne Chat-GPT. Den supercomputer blev kølet ned med vand for ikke at overophede, og det krævede ekstreme mængder vand.
I Iowa pumpes vandet op fra en nærliggende flod. Her opbevares det i kølecentre, hvor vandet køles ned, inden det bruges. Processen med at pumpe vandet op og køle det ned kræver energi, hvilket kan øge energiforbruget og CO2-udledningen. Samtidig kan det store vandforbrug påvirke lokale økosystemer og vandforsyningen.
Kate Crawford
Professor USC Annenberg og forsker i konsekvenser ved kunstig intelligens
Det interessante ved generativ AI er, at vi skal tænke det som en fuld livscyklus af beregninger. At arbejde med alt det data er ekstremt beregningskrævende. Og det betyder vand. Og energi.
Det er ikke kun selve brugen af ChatGPT, der efterlader et klimaaftryk. Alt fra produktion af dele til computerne til udvindingen af de mineraler, der bruges til at lave computerchips, til at træne ChatGPT bruger store mængder energi og vand.
Microsoft skriver i et skriftligt svar til DR, at Microsoft vil reducere vandforbruget i datacentrene verden over med 95 procent svarende til 5,7 milliarder liter vand om året allerede i 2024.
Kate Crawford
Professor USC Annenberg og forsker i konsekvenser ved kunstig intelligens
Vi er i et kapløb med tiden. Vi er et sted i klimakrisen, hvor vi ikke har råd til flere energislugende muligheder i et allerede overbebyrdet regnskab. Vi skal lave nogle ændringer ekstremt hurtigt for ikke at accelerere problemet.
Men kan vi nå det? Eller er ChatGPT’s klimaaftryk kommet for at blive?
Grafik: Lise Grønvald Nielsen
Story af: Amalie Rokkedal Simonsen (amsi@dr.dk)