- På lørdag er der finale i Eurovision Song Contest her i Liverpool – og én af dem, der forhåbentlig skal på scenen på lørdag, er Reiley, der synger for Danmark.
I februar vandt 25-årige Reiley Dansk Melodi Grand Prix med sangen 'Breaking My Heart', der nu skal repræsentere Danmark i årets Eurovision.
- Inden finalen skal Reiley dog klare sig igennem semifinalen torsdag aften. Her kæmper 16 lande om ti pladser i finalen, men spørgsmålet er, hvor gode - eller dårlige - de danske finalechancer er?
Ifølge bookmakerne ligger Danmark lige på vippen, når det gælder om at gå videre til Eurovision-finalen.
De ti bedst placerede lande går videre til finalen, og lige nu er Danmark spået en 10. plads.
- Ifølge bookmakerne ligger de danske finalechancer altså lige på vippen. Men én ting er bookmakerne, noget andet er, hvad de sande eksperter - fansene - siger.
MAXWELL MEYER
Eurovision-fan fra USA
- Jeg synes, showet er så tjekket og godt lavet, og sangen er moderne. Den tiltrækker en særlig gruppe fans, som jeg tror, vil stemme den i finalen. 100 procent.
ALEKSANDR KRAPIVKIN
Eurovision-fan fra Ukraine
- Jeg tror... Den er svær! Og fordi jeg har svært ved at svare, må det betyde, at I får svært ved at komme videre. Det kommer virkelig an på, hvordan folk stemmer.
LOUIS THORP
Eurovision-fan fra Manchester
- Jeg tror, bookmakerne undervurderer Reileys sang. Jeg synes, han har et stort finalepotentiale. Og fordi det er seerne, der stemmer, tror jeg helt sikkert, han kommer videre.
VLADIMIR VITEK
Eurovision-fan fra Tjekkiet
- Det er et godt spørgsmål, men jeg tror faktisk, I kan klare den. Den kunne ende på plads ni eller ti, men der er stadig gode chancer for en finaleplads.
ELLEN CALLEN
Eurovision-fan fra Liverpool
- Det er ikke verdens bedste sang, men han er sød, og han åbner semifinalen med et godt show. Så jeg tror, han går videre. Men hvem ved?
- Tankerne om Danmarks finalechancer er altså lidt blandede blandt fansene. Men hvad tænker Reiley selv?
REILEY
Danmarks Eurovision-repræsentant
- Min mavefornemmelse er god. Jeg er meget spændt, og jeg glæder mig til at stå på scenen og performe min sang.
- Jeg tror, vi kommer i finalen. Det er altid svært at sige, men jeg har gode forventninger, og jeg gør mit bedste.
- I år er der ekstra meget på spil for Danmark. Vi har ikke været i finalen de sidste to år, og rent faktisk har Dannebrog ikke været med i en Eurovision-finale siden 2019.
Kilde: Corinne Cumming / EBU
- Om Danmark kommer i finalen, får vi svar på torsdag aften, når anden semifinale i Eurovision ruller over skærmen. Herfra er der krydsede fingre.
Hvilket land vinder mon Eurovision-finalen på lørdag?