Sidste år vandt Ukraine og gruppen Kalush Orchestra Eurovision-finalen med sangen 'Stefania' - blandt andet med toppoint fra Danmark.
Kilde: EBU/RAI
Kilde: EBU/RAI
Efter Kalush Orchestras sejr skrev den ukrainske præsident, Volodymyr Zelensky, på Instagram, at han ønskede at afholde Eurovision 2023 i den krigshærgede ukrainske by Mariupol.
Volodymyr Zelensky
Ukraines præsident
Vi vil gøre vores ypperste for at invitere deltagere og gæster til Eurovision i et frit, fredeligt og genopbygget Mariupol!
Kilde: Genya Savilov/AFP/Ritzau Scanpix
Normalt er vinderlandet nemlig værter for næste års konkurrence - men sådan er det ikke i år.
Den fortsatte krig mellem Ukraine og Rusland har nemlig gjort det umuligt for ukrainerne at afholde det store show på ukrainsk jord.
Kilde: Adam Vaughan/EPA/Ritzau Scanpix
I stedet har Storbritannien, der blev nummer to ved sidste års Eurovision-finale, overtaget værtskabet.
Derfor afholdes Eurovision-festen i år i den britiske storby Liverpool.
Kilde: EBU/BBC
JOANNE ANDERSON
Borgmester i Liverpool
- Jeg er meget stolt over, at vi kan holde Eurovision i Liverpool – og særligt stolt over, at vi kan gøre det på vegne af Ukraine.
Kilde: Ukrinform/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Beslutningen om ikke at afholde Eurovision i Ukraine har vakt vrede. Ukraines kulturminister, Oleksandr Tkachenko, opfordrede blandt andet arrangørerne til at omgøre deres beslutning.
Kilde: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix
Også Eurovision-vinderne Kalush Orchestra mente, at showet burde afholdes i Ukraine. I dag takker de dog Storbritannien for at overtage værtskabet.
Kilde: DR
TYMOFII MUZYCHUK
Sanger i Kalush Orchestra
- Desværre er krigen endnu ikke slut, men vi er taknemlige for, at Storbritannien har takket ja til at være værter for Eurovision.
Blandt andet er den ukrainske sanger Julia Sanina udpeget som én af årets Eurovision-værter sammen med den verdenskendte, britiske talkshow-vært Graham Norton.
Selvom Eurovision altså afholdes i Liverpool, samarbejder BBC dog med ukrainsk tv for at sikre, at showet får et ukrainsk islæt.
Kilde: BBC/EBU
JULIA SANINA
Eurovision-vært
- Desværre kan vi ikke afholde Eurovision i Ukraine, men vi mærker stadig jeres støtte, og det er vi meget taknemmelige over.
Kilde: EBU/ERT
Også flere ukrainske Eurovision-stjerner skal optræde ved årets shows.
Blandt andre Tina Karol her, der sang for Ukraine ved Eurovision i 2006 og i dag er én af landets største popstjerner.
Kilde: EBU/SVT
Også Jamala, der vandt Eurovision for Ukraine i 2016, skal optræde ved popfesten i Liverpool.
Da krigen brød ud, flygtede hun fra Ukraine med sine to børn.
Kilde: EBU/YLE
Den kontroversielle dragqueen Verka Serduchka kommer også på scenen i år.
Hun scorede Ukraine en sølvmedalje ved konkurrencen i 2007 med ørehængeren 'Dancing Lasha Tumbai'. En titel, der måske - måske ikke - i virkeligheden betød 'Russia, goodbye'.
Kilde: Alessandro Di Marco/EPA/Ritzau Scanpix
Desuden har briterne reserveret 3.000 særlige billetter til årets Eurovision-show til ukrainske flygtninge, der har bosat sig i Storbritannien efter krigen.
Kilde: EBU/BBC
ANASTASIA
Ukrainsk flygtning i Liverpool
- Sejren i Eurovision var uforglemmelig. Jeg var virkelig glad på Ukraines vegne. Tak til alle i Storbritannien for at støtte os.
Ukraine deltager stadig i årets i Eurovision, hvor gruppen Tvorchi skal repræsentere de ukrainske farver med sangen 'Heart of Steel'.
Kilde: EBU/Suspilne
Igen i år er Ukraine spået store vinderchancer blandt fans og bookmakere - og sidste års vindere håber da også, at Tvorchi kan hive endnu en ukrainsk Eurovision-sejr i land.
Kilde: Ukrinform/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Kilde: DR
TYMOFII MUZYCHUK
Sanger i Kalush Orchestra
- Vi håber, at vores drenge, Tvorchi, vil gøre det godt, så det næste år er muligt igen at afholde Eurovision i Ukraine.
Det er i øvrigt ikke første gang, at Eurovision ikke afholdes i forrige års vinderland.
Kilde: Andrej Isakovic/AFP/Ritzau Scanpix
Faktisk har britiske BBC flere gange trådt til som værter på vegne af andre lande.
Det var for eksempel tilfældet i 1974, hvor ABBA vandt med 'Waterloo' i byen Brighton.
Kilde: Olle Lindeborg/AFP/Ritzau Scanpix
Her var Storbritannien værter i stedet for Luxembourg, der havde vundet konkurrencen to år i træk og ikke havde råd til at afholde Eurovision endnu et år.
I år satser DR alt med et helt nyt sceneshow til Eurovision.